Tidligere FCK-profil bliver træner i Brommarpojkarna
Den tidligere svenske landsholdsstjerne Olof Mellberg, der blandt andet har spillet i FCK, har fået nyt job.
Den tidligere FCK-forsvarer Olof Mellberg bliver træner i Brommapojkarna.
Den tidligere FCK-forsvarer Olof Mellberg bliver træner i Brommapojkarna. Foto: SOMMER JAN/free


Olof Mellberg bliver ny cheftræner for den svenske klub Brommarpojkarna, der er rykket ned i den tredjebedste svenske række efter denne sæson.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Mellberg har fået en toårig kontrakt i klubben.

Olof Mellberg betragtes som en af de største forsvarsspillere nogensinde i svensk fodbold. Hele seks gange er han kåret som den bedste forsvarsspiller i Sverige, og han har også en lang karriere i større udenlandske klubber bag sig.

Cv'et tæller således klubber som Aston Villa, Juventus, Olympiakos og Villarreal. Mellbergs sidste klub som aktiv spiller var dog danske FC København, hvor han spillede 22 kampe i sæsonen 2013/14.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.