Tidligere Brøndby-spiller sender Fredericia mod toppen
Brent McGrath lavede to mål, da Fredericia besejrede Skive med 2-1 på udebane i 1. division.
Fredericia-træner Ove Pedersen fik en sejr fredag aften. (arkivfoto)
Fredericia-træner Ove Pedersen fik en sejr fredag aften. (arkivfoto) Foto: BONNERUP CLAUS/free


To scoringer af Brent McGrath blev udslagsgivende, da fodboldklubben Fredericia fredag aften spillede sig op på en oprykningsplads i 1. division.

Den tidligere Brøndby-angriber afgjorde kampen syv minutter før tid, da han scorede til 2-1 i udekampen mod Skive.

Australske Brent McGrath bragte også Fredericia foran 1-0 efter 34 minutter, men Skives Mikael Uhre udlignede tre minutter senere.

24-årige Brent McGrath har scoret seks ligamål i sæsonen.

Med sejren har Fredericia 23 point for 14 kampe, og holdet overtager tredjepladsen, der udløser oprykning til Alka Superligaen.

Skive er nummer ni med 14 point.

Lyngby fører rækken med 29 point for 14 kampe, mens Vendsyssel har 28 point for en kamp færre.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.