Tidlige mål sikrer PSG fransk Super Cup-triumf
Paris Saint-Germain vandt den franske Super Cup-finale med 2-0 over Lyon.
Zlatan Ibrahimovic spillede hele kampen, da PSG vandt den franske Super Cup.
Zlatan Ibrahimovic spillede hele kampen, da PSG vandt den franske Super Cup. Foto: Kamil Krzaczynski/AP


Den franske storklub Paris Saint-Germain kunne allerede lørdag aften fejre sæsonens første titel.

Holdet levede op til favoritværdigheden og vandt den franske Super Cup-finale med 2-0 over Lyon.

Spændingen forduftede hurtigt. Efter 11 minutter indledte Serge Aurier med målet til 1-0, og seks minutter senere fordoblede Edinson Cavani føringen.

Endnu mere umuligt blev det for Lyon 20 minutter efter pausen, da holdet blev reduceret til 10 spillere efter et rødt kort til Maxime Gonalons.

Lyon var ikke i nærheden af comeback, og Zlatan Ibrahimovic og co. kunne juble over sæsonens første pokal.

Den franske liga begynder i næste weekend.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.