Thulesen kræver udlændingestramninger af Hjort
Familiesammenføringer og integration er nogle af de steder, Danmark passende kunne spare, mener DF.
- Vi synes, integrationsindsatsen er for dyr. Og derudover foreslår vi blandt andet at skærpe familiesammenføringsreglerne og udvisningsreglerne, siger Kristian Thulesen Dahl.
- Vi synes, integrationsindsatsen er for dyr. Og derudover foreslår vi blandt andet at skærpe familiesammenføringsreglerne og udvisningsreglerne, siger Kristian Thulesen Dahl. Foto: Scanpix arkiv


Da regeringen fremlagde sit udspil til næste års finanslov, fremgik det sort på hvidt, at regeringen lægger op til at kæde udlændingepolitik sammen med forhandlingerne om det statslige husholdningsbudget.

Den melding har Dansk Folkeparti tænkt sig at tage ganske bogstaveligt, fastslår formand Kristian Thulesen Dahl på vej ind til de indledende forhandlinger, de såkaldte sættemøder, der finder sted i Finansministeriet fredag morgen.

- I 2011 brugte Danmark 2,9 milliarder på asyl, indkvartering og familiesammenføring. I 2015 ventes en stigning på 6,3 milliarder kroner. Så enhver kan sige sig selv, at udlændingepolitik også er finanspolitik.

- Vi synes, integrationsindsatsen er for dyr. Og derudover foreslår vi blandt andet at skærpe familiesammenføringsreglerne og udvisningsreglerne, siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkepartis erklærede hovedkrav forud for forhandlingerne var en gentagelse af et valgløfte, som Venstre førte frem i valgkampen, nemlig ekstra 2,4 milliarder kroner til sundhedsområdet.

Det krav er imidlertid på det nærmeste imødekommet allerede inden forhandlingerne, hvis man lægger det beløb, som regionerne har fået tilført, sammen med det, regeringen lægger op til på finansloven.

Alligevel vil Thulesen Dahl ikke erklære sig tilfreds på forhånd.

- Vi er slet ikke sikre på, at man får bekæmpet overbelægningen, siger Thulesen Dahl.

Han gør det samtidig klart, at budskabet om, at den offentlige sektor skal vokse 0,8 procent, som Dansk Folkeparti gentog igen og igen under valgkampen, ikke skal forstås som et ultimativt krav.

- Vi går ikke herind med et ultimativt krav om, at hvis den ikke hedder 0,8 procent i 2016, så kan vi ikke være med. Det er en samlet vurdering, om vi trækker i den rigtige retning.

Regeringens udspil lægger op til en offentlig vækst på 0,3 procent næste år.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.