Thulesen går imod Liberal Alliances mærkesag
Liberal Alliances mærkesag i regeringsforhandlingerne støder på modstand fra Dansk Folkeparti.
Kristian Thulesen Dahl vil kæmpe imod Liberal Alliances mærkesag om topskattelettelser.
Kristian Thulesen Dahl vil kæmpe imod Liberal Alliances mærkesag om topskattelettelser. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Blå bloks største parti, Dansk Folkeparti, vil kæmpe imod Liberal Alliances mærkesag i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering. Det står klart, efter at Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, torsdag mødte op til en frokost med de øvrige blå partier.

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, har fastslået, at han "stålsat" vil kæmpe for liberale aftryk på den nye regeringspolitik, først og fremmest i form af topskattelettelser. Men det bliver uden opbakning fra Dansk Folkeparti:

- Hvis der kan skabes et råderum for at lave skattelettelser, så er vi glade for, at Venstre har tilkendegivet, at det skal være til skattelettelser i bunden. Det skal være til dem, der har forholdsvis små lønninger. Det er vores fokus, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han tilføjer, at "det er ok, at Liberal Alliance forfægter deres synspunkter", men det ligger mellem linjerne, at Dansk Folkeparti vil agere stopklods for Anders Samuelsens ønske.

For Dansk Folkeparti er problemet med lettelser i topskatten også, at det hurtigt vil blive udlagt som om den nye regering med Dansk Folkepartis velsignelse giver en skattelettelse til de rigeste danskere.

Liberal Alliance mener imidlertid - ligesom flere økonomer - at lempelser i topskatten vil få danskerne til at arbejde mere og øge produktiviteten til gavn for dansk økonomi.

Finansministeriet har tidligere regnet sig frem til, at det vil koste 6,8 milliarder kroner helt at fjerne topskatten.

Tre fremtrædende økonomer anført af overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen lavede dog sidste år en beregning, som tydede på, at en fjernelse af topskatten måske ville være gratis for statskassen, fordi danskerne vil arbejde mere og gå efter højere lønnede job med øget produktivitet.

Beregningen tog dog ifølge Finansministeriet ikke højde for, at de højere skatteindtægter, der følger med de højere lønninger, vil blive modsvaret af øgede udgifter i det offentlige.

Overførselsindkomster og offentlige lønninger stiger nemlig i takt med lønstigninger på det private arbejdsmarked, og derfor vil det koste staten penge at sløjfe topskatten, konkluderede Finansministeriet dengang.

Den såkaldte Produktivitetskommission fastslog i deres rapport sidste år, at det ikke kan udelukkes, at en lavere topskattesats samlet set vil være selvfinansierende.

Produktivitetskommissionen mener til gengæld, at det er mindre sandsynligt, at en forhøjelse af selve grænsen for topskatten vil kunne finansiere sig selv.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.