Kristian Thulesen Dahl får højlydt skæld ud på Facebook i kølvandet på en opdatering på Facebook fredag aften.
Her skrev han: "Godt at det såkaldte omprioriteringsbidrag nu afskaffes fra 2018. Men vi skal sørge for, at der ikke kommer minusvækst i kommunerne i 2017! For os har kernevelfærden til vores ældre og syge højeste prioritet!"
Blandt andre er Bettina godt gal i skralden og taget bladet fra munden med følgende kommentar:
"DF er Danmarksmestre i vælgerbedrag - mage til hyklerisk opdatering! I har selv været med til at skabe omprioriteringsbidraget og havde muligheden for at stemme det ned - nu jubler du over at det fjernes i 2018? Det kan alle borgere over hele landet der rammes hårdt af nedskæringer i den nære velfærd i 2016 & 2017 ikke bruge til noget!"
Dansk Folkeparti var i efteråret med til at sikre flertallet bag regeringens omprioriteringsbidrag, som betød at kommunerne hvert år skulle aflevere én procent af deres midler - svarende til 2,4 milliarder kroner.
Kritik fra egne rækker
Til Ekstra Bladet prøver Kristian Thulesen Dahls politiske rådgiver, Martin Arnoldus, at forklare kritikken på Facebook som et politisk angreb:
- Det kan umiddelbart se voldsomt ud, men når jeg kigger ned over de profiler, der har skrevet på Kristian Thulesen Dahls Facebook, kan jeg genkende flere, der kommer fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og Enhedslisten.
Men Martin Arnoldus må indrømme over for avisen, at der blandt kritikkerne også er folk fra egene rækker.
Optræk til shit storm
I det hele taget er der i kommentar-sporet på Kristian Thulsens Dahls opslag optræk til en shit-storm. Den arrighed, der ligger i det, mejsler Viggo ud med følgende kommentar:
"Det er jo sygeligt med dig KTD (Kristian Thulesen Dahl, red.), du bliver ved med at udbasunere din falskhed her på de sociale medier, håber fandeme at folk har gennemskuet dig og dit parti og husker det til næste valg."
DF-folk tjekker folk
DF's pressetjeneste modererer partiformandens side på Facebook, men inden de skærer igennem på, hvad der er lødige kommentarer, og hvad der er regulærer tilsvininger, så tjekkes de kritiske profiler.
- Det gælder efter min mening for alle partier, for vi ved, at der i alle partier sidder 'tæskehold' klar til at skrive på de sociale medier, så det kan se ud som om, der nu er en hetz imod eksempelvis Kristian Thulesen Dahl, siger Martin Arnoldus til Ekstra Baldet.