Thornings FN-plan: Rige lande skal hoste op
Helle Thorning-Schmidt giver sit bud på de vigtigste prioriteter, hvis hun får flygtningetoppost hos FN.
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt går efter at blive ny flygtningehøjkommissær i FN.
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt går efter at blive ny flygtningehøjkommissær i FN. Foto: Jonas Sahl/free


Får Helle Thorning-Schmidt jobbet som FN's flygtningehøjkommissær, kan verdens rige lande forvente at modtage en anmodning om at yde flere penge til flygtningearbejdet.

Den tidligere danske statsminister er blandt en række kandidater til den højt profilerede stilling, og i den anledning er ansøgerne af organisationen ICVA blevet bedt om at besvare fem nøglespørgsmål, hvilket fire har gjort.

ICVA er et globalt netværk af humanitære NGO'er.

Flere af spørgsmålene er afledt af den aktuelle flygtningestrøm mod Europa, som blandt andet har udstillet de manglende økonomiske ressourcer hos FN's flygtningeorgan, UNHCR.

På spørgsmålet om, hvordan Helle Thorning-Schmidt vil håndtere dilemmaet mellem det overvældende antal flygtningeopgaver og de begrænsede økonomiske midler, svarer hun blandt andet:

- Der er ingen tvivl om, at det humanitære system står over for en massiv mangel på finansiering, og det efterlader endnu flere mennesker i stikken.

- I fraværet af politiske løsninger på store humanitære kriser er arbejdet med at skaffe penge altafgørende. Jeg ser på kort sigt ikke noget alternativ til at bede de nuværende OECD-donorer om at bidrage endnu mere.

- Og det vil være en åbenlys prioritet for mig, hvis min ansøgning om at få dette job skulle vise sig vellykket, siger Thorning i sit skriftlige svar.

UNHCR skal ifølge Thorning også arbejde energisk på at få den private sektor til at hjælpe med finansiering ud over de bidrag, som kommer fra lande, der ikke er medlem af OECD.

- Men det vil ikke kunne dække hullet på kort sigt, siger hun om UNHCR's økonomiske trængsler.

Helle Thorning-Schmidt gør det også klart, at der ikke skal ændres på den konvention, som politiske ledere i 1951 blev enige om i kølvandet af Anden Verdenskrig, og som sikrede flygtninge beskyttelse.

- Intet i de nuværende omstændigheder ændrer den logik. Konventionen er lige så relevant nu, som den var for 65 år siden. Selvom mere end en halv million mennesker er et stort antal personer, så har Europa kapaciteten til at håndtere det - og gøre det i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen, siger hun.

Mindst 14 kandidater havde sendt en ansøgning ved deadline i midten af september, hvor tysk-brasilianske Achim Steiner og italienske Filippo Grandi regnes for stærke modkandidater.

Begge er embedsmænd og en del af FN-organisationen, mens Thorning-Schmidt adskiller sig ved at være politiker.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.