Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, stod side om side, da de tirsdag præsenterede en ny aftale retsforbeholdet.
- Jeg er utrolig glad for at kunne præsentere en aftale mellem de fem partier, der står her, siger Helle Thorning-Schmidt (S), efter at SR-regeringen, Venstre, De Konservative og SF tirsdag er blevet enige om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.
Partierne har aftalt, at danskerne senest i første kvartal 2016 skal stemme om at ændre retsforbeholdet ved en folkeafstemning. Dermed skal de afgøre, hvilke af EU's retsakter Danmark skal deltage i.
Og her bør danskerne stemme ja, lyder opfordringen ikke overraskende fra statsministeren:
- Vores udgangspunkt har været at sige ja til retsakter, der gør det sværere at være kriminel i Europa. På den baggrund har vi valgt de retsakter, det er en fordel for Danmark at være en del af. Vi bestemmer selv, hvilke dele vi vil være en del af.
Hun fastslår samtidig, at parterne nu vil lægge de analyser frem, som ligger til grund for, hvilke retsakter politikerne har valgt til og fra. I alt vil Danmark tiltræde 22 ud af ca. 50 mulige retsakter.
Politikerne har først og fremmest sagt ja til, at Danmark skal kunne forblive i det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol. Det er netop Europol-samarbejdet, som er den direkte årsag til folkeafstemningen.
Den fælles politiindsats har til opgave at bekæmpe cyberkriminalitet, børneporno og narko på tværs af grænserne i EU. Nye regler betyder imidlertid, at Danmark ikke vil kunne blive i Europol-samarbejdet, hvis vi fortsat har et retsforbehold.
- Ambitionen er, at det skal være tryggere at være dansker og lettere at være virksomhed. Det er overskriften. Det er en god aftale, som giver politiet bedre mulighed for at sætte ind over for den grænseoverskridende kriminalitet, siger Venstres formand.
- Så vil man narkobander, tyvebander og pædofiliringe til livs, så skal man stemme ja. Har man en anden ambition, så skal man stemme nej, siger Lars Løkke Rasmussen ved pressemødet.
Samtidig vil Danmark blive holdt ude af EU's asyl- og indvandringspolitik. Her vil politikerne på Christiansborg selv kunne bestemme.
Ja-partierne har desuden aftalt, at de har gensidig vetoret. Det betyder, at alle partier i aftalen - ikke kun den kommende regering - skal være enige, før man eksempelvis alligevel kan beslutte at gå med i EU's asyl- og indvandringspolitik.
- Jeg kan på vegne af Venstre garantere, at asyl- og indvandringspolitikken ikke er et område, vi går ind, siger Lars Løkke Rasmussen, som dermed forsøger at berolige Dansk Folkeparti, der er imod ophævelsen af retsforbeholdet.
/ritzau/