Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Thorning lover hjælp til dagpenge-tabere

Regeringen vil fortsat holde øje med, om arbejdsløse falder ud af dagpengesystemet, siger Thorning.

23. okt. 2012 kl. 11:54
Start et spil på Spigo.dk
Spil
- Vi vil aldrig kunne leve med at sidde fuldstændig stille i forhold til de arbejdsløse. Selvfølgelig er vi optage af det.
- Vi vil aldrig kunne leve med at sidde fuldstændig stille i forhold til de arbejdsløse. Selvfølgelig er vi optage af det. Foto: Sisse Dupont / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fastslår, at regeringen ikke har tænkt sig at ændre på halveringen af dagpengeperioden. Men man vil fortsat holde øje med, om nogen arbejdsløse risikere at falde ud af dagpengesystemet, siger statsministeren.

- Vi vil aldrig kunne leve med at sidde fuldstændig stille i forhold til de arbejdsløse. Selvfølgelig er vi optage af det.

- Vi har øjne og ører åbne for, om der er behov for mere, siger Helle Thorning-Schmidt på sit første ugentlige pressemøde i det nye folketingsår.

Hun fastslår dog samtidig, at der ikke er udsigt til, at dagpengereglerne bliver ændret, som blandt andre Enhedslisten har talt for.

- Vi har accepteret, at vælgerne har sammensat et Folketing, hvor der er flertal for at halvere dagpengeperioden. Siden da har vi arbejdet målrettet på at hjælpe de mennesker, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun peger på, at regeringen har vedtaget en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden, som udløber til nytår.

Ifølge statsministeren har regeringen desuden skabt 10.000 job i år og over 20.000 job næste år gennem den såkaldte kickstart. Derudover er der gennemført en akutpakke for de berørte dagpengemodtagere.

- Når man sætter det hele sammen, er der efterhånden tale om mange penge.

- Når nogen siger, at vi ikke har gjort noget, så er jeg lodret uenig. Det bedste, man kan gøre for de arbejdsløse, er at skabe job, siger Helle Thorning-Schmidt.

Læs også: Det dummeste jeg har gjort er min uddannelse

Læs også: Akuthjælp til ledig: ”Vi ses foran Fætter BR”

Læs også: Jørgen på 61 år har skrevet 2.114 ansøgninger

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
23.10-2012 | 13:17 af Bill Pharsen
Citat "Vi har accepteret, at vælgerne har sammensat et Folketing, hvor der er flertal for at halvere dagpengeperioden" Kære Helle, Soc. 44 DF 22 SF 16 EL 12 = 94 hvad var det med det der flertal for at halvere dagpengeperioden ? Tag dog DF på ordet og få en aftale med de radikale om at det ikke opfattes som at regeringen kommer i mindretal.
 
23.10-2012 | 13:37 af Kristian Mortensen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
23.10-2012 | 13:39 af Kristian Mortensen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
23.10-2012 | 13:40 af Kristian Mortensen
Som jeg husker valgkampen sidste år kunne man godt tro at DF faktisk godt ville hjælpe de arbejdsløse der nu risikerer at miste dagpengene
Om DF så har ment det i alvor? Næppe eftersom det senere er kommet frem at netop Thulesen -Dahl var en af ophavsmændene til denne massakre som reformen nu bliver skyld i
Meeeen pointen er lige netop at vælgerne ikke vidste dette om Thulesen - Dahl og DF, det er først kommet frem indenfor de sidste uger, og derfor pegede et flertal af vælgerne faktisk på partier der ville en tilbagerulning af dagpengereformen eftersom S-SF-Enh og DF fik over 90 mandater
Så nej, Thorning har bestemt ikke ret, hun manipulerer sig til en meget meget dårlig undskyldning....
 
 
23.10-2012 | 16:09 af gitte rasmussen
Det er den værste regering vi har haft i Danmark . Det er det rene galskab vi bliver præsenteret for på alle områder. Det eneste de kan finde ud af er at skabe fattigdom og armod, men det er de så også rigtig gode til.
 
23.10-2012 | 16:12 af Lars Nunnegaard
Enig. Konen er så langt fra virkeligheden at hun ikke ser smerten omkring hende.
 
 
23.10-2012 | 16:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.10-2012 | 17:01 af Kristian Mortensen
Udtalelsen er så meget mere absurd som at hun jo samtidigt sjofler op mod 95% af S-vælgerne som netop troede at S ville arbejde for en tilbagerulning af dagpengereformen, Sass-Larsen lovede det jo før valget.....
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites