Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen er et vaskeægte jysk par, og sådan bliver det ved med at være.
De elsker nemlig deres hjemby Århus, selvom de også gerne bor i perioder i Spanien.
- Vi elsker begge at være i vores hus dernede, men vi vender også hjem igen. Ingen af os kan undvære Danmark, vi vender altid tilbage til Aarhus, siger Thomas Helmig til HER&NU.
Elsker sin kone i rødt
Musikeren fortæller, at han lige har været i Malaga i Spanien for at skrive ny musik, og selvom der er dejligt i den varme sol, er det altså Århus, hans hjerte banker for.
Hjertet banker for Århus og så konen Renée, som han var taget til Robertfest med i sidste uge. Han var med som moralsk opbakning, fordi Renée var nomineret til en Robert for sit manuskript til Iqbal & Den hemmelige opskrift.
Desværre vandt den tidligere model og nu succesfuld forfatter ikke, men til gengæld så hun brand godt ud i sin røde kjole, synes Thomas Helmig:
- Hun ser sgu godt ud i rødt. Hvis jeg tog rødt på, ville det være en katastrofe, siger Århus-sangeren.
Man forstår jo godt, hvorfor Thomas elsker sin kone i rødt, for smuk ser hun ud. FOTO: Scanpix