
Del på Facebook
Hændelsen fik Thomas til at miste tilliden til ledelsen. De følgende to år blev han mere og mere ked af at arbejde på call-centret.
” Lederne skændtes åbenlyst indbyrdes. De fastansatte stoppede og der kom flere og flere vikarer,” fortsætter Thomas Bo Nielsen.
"Et mareridt uden lige"
I maj 2011 modtog Thomas en fyreseddel. Officielt sparet væk på grund af omstrukturering. Selv er han sikker på, at det var en undskyldning for at komme af med ham.
Normalt måtte en fyret medarbejder i firmaet måtte stoppe straks og bruge de tre måneders opsigelse til at søge andet arbejde, men Thomas skulle blive og samtidig degraderes, så han de tre sidste måneder skulle arbejde med de vikarer, han havde haft problemer med.
”Det var et mareridt uden lige. Man får jo dybest set at vide, at man ikke er det samme værd som før. Samtidig følte jeg mig kastet ud i kulden, for ingen ville snakke med mig. I mine øjne var det den mest skadende måde, de kunne fyre mig på,” siger Thomas.
Chefen overvågede medarbejder-chatten
Han holdt kun ud i tre dage efter fyringen. Så sygemeldte han sig.
Bagefter opdagede Thomas, at ledelsen havde overvåget alt, hvad han havde skrevet i firmaets interne chatprogram.
”Jeg har nogle gange lukket damp ud til kollegerne, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at lederne læste det. Det ser jeg som endnu et tegn på, at de slet ikke stolede på mig,” siger Thomas, som efterfølgende måtte kæmpe med depression og angst.
I dag læser Thomas hf og er glad for, at han kom væk fra sin tidligere arbejdsplads. For det fungerer ikke uden tillid.
”Jeg skulle have sagt op allerede, da de første konflikter ikke blev løst. Det fortryder jeg i dag,” lyder det fra Thomas Bo Nielsen.
Læs også: Vestager: Virkeligheden er gået op for mig
Læs også: "Det er noget luftigt pjat, Vestager!"
Foto: Spot lortechefen! Sådan gør chefen dig utryg
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.