Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Thomas blev mobbet, overvåget og fyret

Tilliden til chefen røg sig en tur, da Thomas blev udsat for overvågning og beskyldninger. Det endte med angstanfald og en sygemelding.

15. sep. 2012 kl. 13:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
”Det var et mareridt uden lige. Man får jo dybest set at vide, at man ikke er det samme værd som før, ' fortæller Thomas om den behandling, han fik på arbejdspladsen.
”Det var et mareridt uden lige. Man får jo dybest set at vide, at man ikke er det samme værd som før, " fortæller Thomas om den behandling, han fik på arbejdspladsen. Foto: Privatfoto.
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

”Du duer ikke til noget.”

Den type bemærkninger fra chefen måtte 34-årige Thomas Bo Nielsen jævnligt lægge ører til i de to år, han arbejdede i et callcenter.

Lederne kørte medarbejderne benhårdt, overvågede deres interne kommunikation – og da Thomas forsøgte at gå til ledelsen med et problem, blev han affejet som usamarbejdsvillig og manipulerende.

Resultatet blev en sygemelding med stress og angstanfald.

Thomas er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når tilliden mellem medarbejder og chef knager. En ny undersøgelse fra konsulentfirmaet FranklinCovey viser, at en ud af ti danske medarbejdere ikke stoler på chefen og at 6,5 procent føler, at chefen ikke stoler på dem. Noget, der ifølge eksperter kan få store konsekvenser.

Det fik det også for Thomas Bo Nielsen.

”Det var som et slag i maven. Jeg følte mig helt magtesløs,” siger Thomas.

"Jeg følte mig målt og vejet"

Problemerne begyndte i sommeren 2009, da der blev føjet en ny og meget erfaren chef til flokken. Hendes autoritære stil smittede af. Der kom stigende fokus på indtjening og lederne opildnede medarbejderne til at konkurrere mere.

”En af lederne kunne finde på at sige ting som ’Du duer heller ikke til noget’. Han sagde det altid, uden andre hørte det, så det var svært at gøre noget ved,” fortæller Thomas Bo Nielsen.

Thomas gik på et tidspunkt til ledelsen, da han kom i konflikt med nogle vikarer om arbejdsdelingen. Men lederne fejede problemet af bordet og gav Thomas skylden for samarbejdsvanskelighederne.

”Jeg var chokeret. Jeg prøvede jo bare at gøre mit arbejde bedst muligt, men jeg følte, de slet ikke havde tillid til, at jeg gjorde det godt nok. Jeg følte mig målt og vejet,” beretter Thomas Bo Nielsen.

Hændelsen fik Thomas til at miste tilliden til ledelsen. De følgende to år blev han mere og mere ked af at arbejde på call-centret.

” Lederne skændtes åbenlyst indbyrdes. De fastansatte stoppede og der kom flere og flere vikarer,” fortsætter Thomas Bo Nielsen.

"Et mareridt uden lige"

I maj 2011 modtog Thomas en fyreseddel. Officielt sparet væk på grund af omstrukturering. Selv er han sikker på, at det var en undskyldning for at komme af med ham.

Normalt måtte en fyret medarbejder i firmaet måtte stoppe straks og bruge de tre måneders opsigelse til at søge andet arbejde, men Thomas skulle blive og samtidig degraderes, så han de tre sidste måneder skulle arbejde med de vikarer, han havde haft problemer med.

”Det var et mareridt uden lige. Man får jo dybest set at vide, at man ikke er det samme værd som før. Samtidig følte jeg mig kastet ud i kulden, for ingen ville snakke med mig. I mine øjne var det den mest skadende måde, de kunne fyre mig på,” siger Thomas.

Chefen overvågede medarbejder-chatten

Han holdt kun ud i tre dage efter fyringen. Så sygemeldte han sig.
Bagefter opdagede Thomas, at ledelsen havde overvåget alt, hvad han havde skrevet i firmaets interne chatprogram.

”Jeg har nogle gange lukket damp ud til kollegerne, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at lederne læste det. Det ser jeg som endnu et tegn på, at de slet ikke stolede på mig,” siger Thomas, som efterfølgende måtte kæmpe med depression og angst.

I dag læser Thomas hf og er glad for, at han kom væk fra sin tidligere arbejdsplads. For det fungerer ikke uden tillid.

”Jeg skulle have sagt op allerede, da de første konflikter ikke blev løst. Det fortryder jeg i dag,” lyder det fra Thomas Bo Nielsen.

Læs også: Vestager: Virkeligheden er gået op for mig

Læs også: "Det er noget luftigt pjat, Vestager!"

Foto: Spot lortechefen! Sådan gør chefen dig utryg

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
15.09-2012 | 23:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.09-2012 | 10:57 af Henrik Kristensen
hvorfor får vi aldrig navnet på synderen ?
 
 
16.09-2012 | 11:09 af Hanne J.
Ganske simpelt.....

Bliver chefen nævnt ved navns nævnelse så kommer der en injurie sag på halsen.......Og nej - at finde nogen der vil vidne om chefen, er som at finde en nål i en høstak.......

Du og jeg og alle andre kollegaer ved at chefen er sådan.....men at bevise det er en helt helt anden sag, desværre.

Nu tog jeg så den åbenlyse forklaring. Der er også den, at hvis han siger navnet, så får han umådelig svært ved at få ansættelse et andet sted efterfølgende. Alle chefer, der har set eller hørt det, vil takke nej tak med den begrundelse, kan vedkommende hænge ham ud - så kan han også hænge mig ud.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites