Thomas Bjørn taber sin single klart ved Ryder Cup
Golfspilleren Thomas Bjørn taber sin single til USA's Matt Kuchar ved Ryder Cup. Men Europa ligger til sejren.
Golfspilleren Thomas Bjørn tabte søndag til amerikaneren Matt Kuchar i Ryder Cup.
Golfspilleren Thomas Bjørn tabte søndag til amerikaneren Matt Kuchar i Ryder Cup. Foto: Matt Dunham/AP


Europa er på vej til sejr i årets Ryder Cup på Gleneagles-banen i Skotland, men det er ikke danskeren Thomas Bjørns fortjeneste.

Søndag stillede han op i en af de 12 afsluttende singler, men han fik ikke et ben til jorden mod USA's Matt Kuchar.

Amerikaneren tog teten fra begyndelsen, men Bjørn udlignede dog på det tredje hul, da modstanderen lavede en bogey.

Men Kuchar var bedst spillende på de efterfølgende huller og var efter otte huller oppe med tre point.

Han skulle bare bruge 15 huller på at afgøre matchen. På det sidste øgede han til føring på fire.

Dermed har Bjørn kun været med til at bidrage med et halvt point sammen med tyske Martin Kaymer fredag.

Heldigvis for Bjørn har holdkammeraterne generelt præsteret bedre, og Europa ligger lunt til sejren.

Nu er 23 point fordelt, og Europa fører 13,3-9,5 med fem point mere at spille om. Europa behøver bare et point mere for at vinde.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.