Tesfaye i vild jubelrus: "Det lykkedes"
S-profil synes godt om blå bloks ændring af finanslov.
"YES - Jeg er glad. Det lykkedes."
"YES - Jeg er glad. Det lykkedes." Foto: Scanpix/arkiv


Den socialdemokratiske folketingsmedlem Mattias Tesfaye giver Ældre Sagen og boligselskaberne æren for den sløjfede besparelse på boligydelserne.

Det sker i et opslag på Facebook, der allerede er blevet delt og kommenteret mange gange. Reaktionen kommer efter, at regeringen sammen med de øvrige borgerlige partier har besluttet at droppe den aftalte ændring af boligydelsen indtil videre og kigge på den igen til foråret.

Mattias Tesfaye skriver:

"YES - Jeg er glad. Det lykkedes. Lars Løkke og DF opgiver deres huslejestigninger for pensionister. Tak til Ældre Sagen og boligselskaberne. Æren er 100% jeres  DEM SYNES JEG GODT OM!"

YES!!!!!!! 󾭞🏾󾭞🏾󾭞🏾 - Jeg er glad 󾮟🏾󾮟🏾󾮟🏾Det lykkedes 󾮖🏾󾮖🏾󾮖🏾Lars Løkke og DF opgiver deres huslejestigninger for...

Opslået af Mattias Tesfaye på 15. december 2015

Kommentarerne under opdateringen minder dog om, at der er tale om en udskydelse – der bliver som sagt kigget på boligydelserne igen til foråret.

Irene skriver: "Ind til videre... Stoler IKKE på de partier så lad os se hvad de finder på til foråret hvor Claus hjort vil tage det op igen... Men nu kan pensionisterne slappe af i julen"

Aftalepartierne får altså en finansieringsopgave i det nye år.

Skal finde penge

Ændringen af boligydelsen havde indbragt 90 millioner kroner, som nu får karakter af en "negativ budgetregulering" i næste års finanslov.

Samtidig udestår den finansiering, man vinker farvel til med afblæsningen af planen om at fjerne den såkaldte overførselsregel for fonde, som ligeledes har udløst kritik, efter at finanslovsaftalen blev præsenteret.

- Vi skal naturligvis fortsat finde pengene, for pengene skal jo passe, og det har vi givet hinanden håndslag på, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse.

Boligydelsespakken har de seneste dage været et varmt politisk emne, som Avisen.dk fortalte om allerede i september, da regeringens forslag til en finanslov blev præsenteret.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.