Bandet Eagles of Death Metal spillede mandag koncert sammen med U2 i Paris. Bandets koncert 13. november blev afbrudt af angrebene, der kostede 130 menneskeliv.
Eagles of Death Metal var rygtedes at skulle have spillet sammen med U2 søndag, men det blev ikke til noget. Det blev det til gengæld mandag, hvor bandet spillede sammen med U2 på scenen på AccorHotels Arena, der har plads til 16.000 mennesker.
- De fik stjålet deres scene for tre uger siden, og vi vil gerne tilbyde dem vores i aften, sagde U2's forsanger Bono under koncerten.
Eagle of Death Metals koncert på det nu infamøse spillested Le Bataclan blev scene for den mest voldsomme del af det angreb, der i november ramte Paris. 90 mennesker på spillestedet blev dræbt, da terrorister med forbindelser til Islamisk Stat åbnede ild på gæsterne. Angriberne blev efterfølgende nedkæmpet af fransk politi.