Tyrkisk politi stormede 16 adresser efter det blodige terrorangreb i Atatürk-lufthavnen i Istanbul.
13 personer blev anholdt, mistænkt for at være forbundet med Islamisk Stat, som ifølge den tyrkiske regering menes at stå bag terrorangrebet. De tre selvmordsbombere er blevet identificeret som tre mænd fra henholdsvis Rusland, Kirgisistan og Usbekistan, oplyser en kilde til nyhedsbureauet Reuters. De tre gerningsmænd mistede alle livet ved terrorangrebet, hvor dødstallet i alt er steget til 44, samtidig med at antallet af sårede er opjusteret til 238 mennesker.