Tennis:Løchte imponerer i London
Frederik Løchte er videre til anden runde ved Challengerturnering i London efter flot åbningssejr.
Der er god grund til at smile for den danske tennisspiller Frederik Løchte Nielsen. Den tidligere Wimbledon-vinder fik en forrygende start på Challengerturneringen Aegon Surbiton Trophy i London, der spilles på græs.
Der er god grund til at smile for den danske tennisspiller Frederik Løchte Nielsen. Den tidligere Wimbledon-vinder fik en forrygende start på Challengerturneringen Aegon Surbiton Trophy i London, der spilles på græs. Foto: KÜRSTEIN BENJAMIN/free


Den tidligere Wimbledon-vinder i herredouble, Frederik Løchte, fik en forrygende start på Challengerturneringen Aegon Surbiton Trophy i London, der spilles på græs.

Danskeren gik ind til kampen mod amerikaneren Jarmere Jenkins som undertippet, da Jenkins ligger 52 pladser foran Løchte på singleranglisten, hvor de er henholdsvis nummer 207 og 259.

Men det så den 31-årige dansker stort på. I løbet af blot 48 minutter nedlagde Løchte sit syv år yngre bytte med de klare cifre 6-1, 6-2, og han er nu klar til anden runde.

Frederik Løchte diskede blandt andet op med seks serveesser i kampen.

I næste runde møder Løchte enten James Ward eller Brydan Klein, hvor førstnævnte er favorit, ligesom han også vil være det i et møde med danskeren efterfølgende. Ward er nummer 108 på verdensranglisten.

Der dystes om en samlet præmiesum på næsten 320.000 kroner på græsset i Surbiton.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.