Telenor fortsat presset i Danmark trods kundefremgang
Norske Telenor har stadig ingen fest i Danmark, hvor man trods kundefremgang tjener færre penge.


Kunderne kan glæde sig over, at det fortsat ikke er let at tjene på mobiltelefoni i Danmark, og derfor er konkurrencen om kunderne stadig benhård. Det mærker Telenor, der har oplevet en omsætningstilbagegang i de første tre måneder af året.

Mens antallet kunder steg med 13.000 til 1,8 millioner faldt omsætningen således med otte procent og overskudsgraden med fire procentpoint.

Omregnet til norske kroner betød det, at Telenor grundet kronens styrkelse fastholdt en omsætning i kvartalet på 1,3 milliarder norske kroner.

Samtidigt faldt driftsresultatet til 153 millioner norske kroner fra 202 millioner i samme periode 2015.

Nedskrivningerne faldt til normale niveauer i kvartalet efter et annus horribilis i 2015. Her faldt fusionen med Telia samme og Telenor måtte nedskrive 2,2 milliarder norske kroner på sin forretning i Danmark.

Ifølge Ritzau Finans kom Telia og 3, de to selskaber ud over TDC, der konkurrerer med Telenor på det danske marked, med regnskaber i sidste uge, der også viste en omsætning og en indtjening, som er under pres.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.