Er dit to måneder gamle barn så småt begyndt at pludre, og reagerer dit otte måneder gamle barn på sit navn?
Så er det tegn på, at de udvikler sig sprogligt og kommunikativt, som de bør.
Men det er ikke alle spædbørn, der er på det sproglige niveau, som forventes i forhold til deres alderstrin.
En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at omkring hvert 20. spædbarn ikke udvikler sig sprogligt og kommunikativt som andre børn.
I hvert fald får 4,5 procent af alle spædbørn mindst én bemærkning til deres sprog og kommunikation i den journal, som sundhedsplejersken fører i forbindelse med besøg i hjemmet i løbet af børnenes første leveår.
Sundhedsplejerskerne laver for eksempel en bemærkning, hvis børn i alderen to-tre måneder ikke pludrer med forskellige lyde, fortæller projektleder på studiet, Anette Johansen.
- Og også hvis barnet ikke så småt har opdaget sin egen stemme, siger hun.
Når barnet er mellem otte og ti måneder gammelt, er det andre sproglige evner, sundhedsplejersken kigger efter.
- Her forventer man, at barnet pludrer med mange lyde og i to stavelser og i varieret styrke, siger Anette Johansen.
Derudover forventer man også, at barnet reagerer på sit eget navn, gentager forældrenes lyde og forstår enkelte ord og lyde.
- Det kan være, at barnet kigger eller peger på mor, hvis det bliver spurgt, hvor mor er henne, siger Anette Johansen.
Hvis du ikke kan genkende det fra dit eget barn, er det ikke ensbetydende med, at dit barn vil udvikle sprogvanskeligheder senere i livet, understreger Anette Johansen.
Men som forælder er det vigtigt at have fokus på, om børnene udvikler deres sprog, mens de er helt små.
- Hvis børn har haft sprogvanskeligheder som små, så er de i større risiko for at få sprogvanskeligheder, når de bliver ældre, siger hun.
Mette Jul Klitgaard Skovdal, som underviser i børns sprogtilegnelse på University College Lillebælt, mener heller ikke, at man nødvendigvis skal blive bekymret, hvis man ikke kan sætte kryds ved alle de sproglige milepæle hos sit barn, selv om det er vigtigt at være opmærksom på barnets sprog.
- Man kan ikke sige, at hvis barnet ikke er begyndt at efterabe lyde eller andre sproglige milepæle i tremånedersalderen, så er alt galt. Så firkantet må man ikke tænke, siger hun.
Det er bedre at være opmærksom på, om ens barn kan det samme som andre børn på samme alder, siger Mette Jul Klitgaard Skovdal.
- Og hvis man er bekymret, er det en god idé at tage en snak med de fagprofessionelle, som en pædagog eller en sundhedsplejerske, siger hun.
For at stimulere børns sprog bedst muligt, skal man tale til børnene på det niveau børnene er på, siger Anette Johansen.
- Studier viser, at spædbørn lærer sprog bedre, hvis man taler med det, der hedder børnetilpasset tale, siger hun.
Det betyder, at man - som mange forældre naturligt gør - skal tale til børnene i et højt toneleje, i et langsomt tempo, med korte sætninger og gentage sig selv.
Fakta: Sproglige milepæle
- Tre måneder: Barnet begynder at have forskellige former for pludrelyde, klukker, begynder at efterabe lyde og drejer hovedet i retning af lydkilder.
- Syv måneder: Reagerer på eget navn, bruger tostavelses pludren (babu), begynder at reagere på "nej" og bruger stemmen til at udtrykke glæde og ubehag.
- Et år: Reagerer på "nej", pludrer med varieret tonefald, siger "mor" og "far" og forsøger at efterligne ord.
Kilde: Sundhed.dk.
/ritzau/FOKUS