Hun er i forvejen kendt som en af branchens vilde, unge piger, og nu sørger Taylor Momsen for at udbygge det image.
Iført udfordrende sort undertøj, høje hæle og pistoler pryder den 17-årige skuespiller forsiden af det amerikanske musikmagasin Revolver.
I et interview i bladet kommer det frem, at stjernen fra den populære tv-serie er ganske velbevandret i porno-genren.
"Hvis det er en god pornofilm, så ser jeg den. Der er nogle bestemte pornostjerner, som jeg godt kan lide. Jeg har nogle favoritter. Men jeg vil ikke sige, at Tommy Lee og Pamela Andersons video var særlig god. Jeg ville ikke knalde Tommy Lee," siger Taylor Momsen til magasinet.
Faktisk mener hun, at der burde være mere plads til at tale højt om både porno og den form for sex, man kan dyrke på egen hånd.
"Fyre kan onanere. Så hvorfor skulle piger ikke også gøre det? Hvorfor skal det være sådan et tabubelagt emne," spørger teenagestjernen, der også er sanger i rockbandet 'Pretty Reckless'.
Det bramfri stjernefrø har ved flere tidligere lejligheder skabt opstandelse med provokerende påklædning og opførsel.