Det, som skulle have været et social arrangement for en fransk fodboldklub, endte på tragisk vis med et dødsfald.
Det skriver L'Equipe.
Målmanden for den franske 5. divisionsklub Avenir Foot Lozére, Destin Onka Malonga, var afsted på kanotur med resten af klubben, da han pludselig blev kastet otte meter ned og landede på en klippe.
Han sank øjeblikkeligt til bunds i vandet.
Ikke til at genoplive
Redningsfolk var efterfølgende ikke i stand til at genoplive den 28-årige fodboldmålmand, bekræfter politiet i flere franske medier.
Den tragiske ulykke sker forud for sæsonstart i den franske fodboldliga.
Målmanden Destin Onka Malonga nåede at spille en enkelt landskamp for Congo og spillede blandt de sidste 16 i den franske pokalturnering Coupe de France tilbage i januar 2013.
Han blev som ungdomsspiller afrikansk juniormester i 2007 og var samme år med til VM i Canada.