Team Sky suspenderer kaptajn for mistænkeligt blodpas
Sergio Henao er for anden gang blevet suspenderet på grund af sine værdier i det såkaldte blodpas.
Sergio Henao (tv.) er tidligere sluttet på podiet i Fleche Wallonne, men han får ikke lov til at stille op onsdag.
Sergio Henao (tv.) er tidligere sluttet på podiet i Fleche Wallonne, men han får ikke lov til at stille op onsdag. Foto: Yves Logghe/AP


Den colombianske cykelrytter Sergio Henao var regnet blandt favoritterne i onsdagens semiklassiker Fleche Wallonne. Men han kommer slet ikke til start.

Colombianeren er blevet suspenderet af sit hold, Team Sky, og er fjernet fra de løb, han var påtænkt at skulle køre.

Årsagen er uregelmæssige værdier i blodpasset, og sportens uafhængige antidopingorganisation, CADF, ønsker at se nærmere på Henaos blodværdier i perioden fra 2011 til 2015.

Team Sky bekræfter, at Henao tages ud af alle konkurrencer, så længe sagen behandles, men holdet understreger samtidig, at man står bag rytteren, eftersom han aldrig er blevet testet positiv i en dopingprøve.

Det er anden gang i karrieren, at Henao bliver suspenderet for værdier i blodpasset. Team Sky suspendere ham også tilbage i 2014.

Henao var udset til en kaptajnrolle i onsdagens La Fleche Wallonne.

/ritzau/NTB

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.