Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....
Det multinationale samkørsels-koncept UBER afgik ved døden – i Danmark.
Bisættelsen fandt sted den 18. april med gravøl blandt det nyliberalistiske martyrium partnere og politiske støtter
Og man må sige, at transportkonceptets død herhjemme næsten vakte større furore end dets fødsel for knap 2,5 år siden.
Det har været en særlig oplevelse at være taxichauffør i den periode. Selvfølgelig først og fremmest fordi UBER reelt truede de flere tusinde danske taxifolk på vores brød. Især de københavnske natchauffører i weekenderne.
For Uber er dybest set en doven, forslugen rovfisk på det danske arbejdsmarked. Kørselstjenesten gør sig godt nok til af princippet om deleøkonomi og den indlysende snusfornuft i, at man åbner bildøren for en medborger, når man nu alligevel er ude at lufte den firehjulede. Men i realiteten er er der tale om ”god” gammeldags kapitalisme, hvor ejerne og investorerne først og sidst tænker på stort afkast og lille risiko.
Så selvfølgelig kører UBER-partnerne ikke rundt på hverdage eller i i tyndt befolkede områder, men viser sig på gader og stræder i storbyen for at lege fritidstaxi til dumpingpris.
Deleøkonomien er kommet for at blive og hvem vil dog ikke dele med hinanden? Men når der så skal markedsføres på de sociale medier, er der ikke megen tale om de grønne, deleøkonomiske principper. Budskabet er enkelt: Har du ikke lyst til at tjene penge i din fritid?
Idealismen og kræmmermentalitet trives godt i hinandens selskab.
Det minder mig om storbønderne, som for nogle år siden dannede deres egen, landbrugsorganisation, der skulle gøre op med Danmarks kvælende miljøpolitik. Det handler om at fjerne grænser for profil - men budskabet pakkes ind tidsåndens i trend og sprog: Kodeordet er bæredygtighed. BÆREDYGTIGT LANDBRUG.
Og så var det begreb kastreret!
BÆREDYGTIGT LANDBRUG har i den grad haft succes med organisationen og lobbyarbejde. Man koblede sig på borgerligt liberale folketingsmedlemmer. Designede påstanden om, at erhvervet var skamferet af fuldstændigt latterlig og ødelæggende miljølovgivning. Og da Løkke-regeringen kom til, var det tid til tilbagebetaling. Lovgivningen blev ændret med ordret inspiration fra Bæredygtigt Landbrug. Forskere blev styret i rette retning - og intern skepsis blandt embedsmændene blev usynliggjort. Det kostede til sidst miljøminister Eva Kjer Hansen jobbet – men den sorte landbrugspakke var en realitet.
UBER-sagen blev dramatisk på en anden måde, fordi politiet og anklagemyndighed fra starten påstod, at kørselstjenesten simpelthen strider mod lovgivningen. Man har trukket og trækker UBER-chauffører i retten for overtrædelse af loven.
Kontant afregning i lov- og velfærdssamfundet.
Men den autonome nyliberalist Joachim B. Olsen fra LA giver ikke op. I påsken inviterer Berlingske ham med på en sidste køretur med Uber. Tilfældigvis er det UBERS talsmand i Danmark, der kører i sin berømte Tesla. Men turen handler mest om Olsens aggressioner mod mentaliteten i dette lille, latterlige, maskinstormende land. Han håner højlydt folketingskolleger for uvidenhed og fremhæver sin egen store viden efter årene som idrætsmand og studerende i USA. Han er en ny udgave af ”Hans, der har været udenlands” – Holbergs morsomme digt om den selvhøjtidelige bondeknøs der kommer hjem fra den store verden
Men Olsens og Berlingskes iscenesatte begravelsesoptog over UBER er og bliver – netop iscenesættelse.
Historien om UBER er langt fra slut, sådan som mange af mine kunder – for eller imod - tror det.
På det konkrete plan, vil der komme nye bud på at lukke ned for lønnet persontransport og gøre det til en opgave for civilsamfundet.
… Det nye liberalistiske yndlingsbegreb, civilsamfundet. På godt dansk betyder det, at det er meget billigere og skatteunddragende at forvandle erhvervs og tjenesteydelser til vennetjenester. Og så lige få en slat penge for ydelsen.
Ingen ansættelse.
Ingen arbejdsgiver-forpligtelser.
Ingen ydelser ved sygdom.
Fagbevægelsen har set det og 3F har gjort en kæmpeindsats i den aktuelle UBER-sag, selv om taxibranchen har en lav organisationsprocent. Men langt ind i Socialdemokratiet ryster man på hænderne af angst for ikke at være deleøkonomisk og have et tilstrækkeligt moderne syn på udviklingen. Da østarbejderne løndumpede sig ind i den danske byggebranche, var der ikke tvivl i partiet (eller i håndværkerorganisationerne). Men i taxi-sagen, er det DF og Enhedslisten, der har talt med de klareste stemmer.
Det bliver spændende at se, hvor offensivt partiet vil agere, når storkapitalen for alvor tager fat på udnyttelsen af den herlige, grønne deleøkonomi.
Når vi får tilbudt den app, der kan gøre indhug i ældreforsorg, og i børneplejen, og i håndværkertjenester, og i reparationerne på din bil.
Ikke tynget af faglighed eller uddannelse og kvælende overenskomster. Det handler jo for pokker bare om at gøre hinanden en tjeneste.
Har den røde blok et offensivt alternativ til den nyliberalisme, der arbejder benhårdt på kapre app-kulturens smarte sider ved at demontere fagbevægelsen, velfærdssamfundet og staten?
I den sammenhæng er UBER bare en krusning på folkehavet, inden den helt store storm blæser op.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.