Af Jesper Grunwald
SE ALLE BLOGINDLÆG
Taxamanden: Er der nogen, der har set Henrik Dahl?

DER ER spin på spin fra min side.

MEGET INSPIRERET af den højre- og borgerlige fløj, der på en gang bidrager særligt til både komedierne og tragedierne i dansk politik. Til det sidste – nu retirerede forsvarsminister Carl Holst, som måtte strække våben endnu inden han havde fået udleveret kugler og krudt. Som jeg skrev for nyligt: Et kongeeksempel på den allermest tragiske udgave af de særlige rådgiveres og spinkulturens fallit. Tænk at knytte sig så tæt til en af disse folkestyrets kvaksalvere, at man ikke alene får så dårlige råd, at man vil indgå i den samtidshistorien som en total taber. Og at katastrofen i den politiske karriere knytter sig direkte til den 
særlige rådgiver som person.

DET ER livredderen selv, der forårsagede druknedøden! Og så til komedien: Samme dag søsættes et nyt dansk parti – med arbejdstitlen ”Vi konservative”. Nu er det ikke nok med rød og blå stue – nu skal der konstrueres en ægte sort byggelegeplads. Der er for alvor gået narcissisme i dansk demokrati og parlamentarisme. Den sidste regering var kendetegnet ved selvfokusering hos en række politikere, - højtprofilerede – ja, tidligere ministre som valgte at skifte parti, mens de endnu sad i Folketinget. Mestendels ind mod den politiske midte, hvor flere og flere samler sig. Med Vi Konservative ser det ud til at gå den anden vej. For LA er ikke indvandrerfjendske nok. Og DF er ikke statsminimalistiske nok på den økonomiske politik.

DEN ENE STIFTER, Pernille Vermund, stillede op for de Konservative og det er jo ikke for klogt, når partiet er ved at fade ud. Den anden, Peter Seier Christensen, gider godt nok ikke være der hvor bromand Lars er – Lars er økonomisk bagmand for LA. Jamen, så laver vi sgu da bare vores eget parti.

I BT’s gennemgang af det nye partis tanker er der intet – i n t e t, som ikke er dækket af LA og DF i forvejen. Men det er er ikke det, der tæller i den moderne narcissistiske parlamentarisme – sammensmeltning af politiker og politik. Partier består og skabes mindre og mindre for folket skyld - og mere og mere for aktørerne og deres drøm om karriere.

AF EN eller anden grund steg to arketyper op fra min underbevidsthed. Mads Holger var den ene. Jeg slettede ham øjeblikkeligt, fordi min terapeut og kone mener, at min holdning til Mads H. er ved at udvikle sig hos mig til et politisk tourette syndrom. Han giver mig tvangstanker, og han ryger alt for ofte over mine læber. Selv nu, hvor han vandrer omkring som en politisk zombie.

MEN SÅ dukkede Henrik Dahl op. Kultursociologen, forfatteren og foredragsholderen, som kom i Folketinget for LA ved sidste valg. Det er lang tid siden, han sidst sendte mine kropsvæsker mod de 100 grader celsius. Der skete jo noget den dag i valgkampen, da jeg led samme skæbne som mange andre af hans Facebook-venner. Han smed mig ud! For nu at blive ved det med væskerne: Han gad virkeligt ikke høre mere pis fra mig og andre proletarer 
uden akademisk og sociologisk indsigt. Han ønskede os samme sted hen som de anmeldere, der gav ham dumpekarakter for hans skønlitterære indsats: Lige direkte ind i helvede. Eller i hvert fald helt ud af den store tænkers synsfelt. Og det virkede på taxamanden.

MED ER det bare mig, der undres over hans usynlighed? Er der nogen, der har set Henrik Dahl?

I DEN nye rolle som professionel parlamentariker skal han jo rette ind efter kolleger og partiformand og det handler mere om partiet end om Dahl selv. Måske er han svundet ind i partidisciplinens kvalmende kollektivisme?

JEG MÅTTE lede på Facebook, når jeg nu ikke ser meget i pressen. Manden er selvfølgelig på Facebook med en offentlig profil, hvor man kan kommentere og like – men ikke blive rigtig ven. Og jeg må sige, at han fortsætter med at udvikle sin profil som tilhørende LA’s højrefløj. Han flirter stadig med det yderste højres væmmelse mod og frygt for indvandring og Islams apologeter. Den tidligere kulturradikale chefredaktør på Ekstrabladet og nuværende højre-prædikant Claes Kastholm, er delt på Dahl side med overskriften fra Berlingske: ” … Hvis den aktuelle indvandring fortsætter, vil velfærdsstaten hurtigt bryde sammen… ”

DAHL ER med i samme loge med kommentaren: ” - Enhver fornuftig og ansvarlig person i dette land ved, at Claes Kastholms analyse er korrekt”

OG HENRIK DAHL lever ligeledes videre med sit hovedbudskab om den dumme skole- og studieungdom, om undervisningens forfald – og han flasher kærligheden til latinskolens traditionelle karakter- fetichisme. Der er godt nok ikke meget Grundtvig eller Kold i manden, der ellers har meldt sig hos partiet, der vil genoplive den karske liberalisme. I et indlæg, hvor han hylder Professor Peter Nedergårds teori om, at karakterer er særligt gode for børn fra ikke boglige hjem, - børn der bryder den sociale arv – svinger Henrik Dahl sig op i 
sin kendte, svulstige stil:

”- Hvis karaktersystemet ikke havde eksisteret, var intet af dette sket (at hans mor var blevet student og kandidat). I stedet havde fordomme og forbindelser sejret. Århusvelhavernes dumme børn havde beklædt de fine stillinger, og min superintelligente mor havde arbejdet på et lager som sin far.”

OK, JEG ser skrækken for mig – kender fornemmelsen: At være så hamrende godt begavet op så ende som lagerarbejder. Eller endnu værre: Taxachauffør. Det er MIT livs tragedie.
Henrik Dahl er specialist i disciplinen, jeg kalder narcis-empiri: Det der ligger lige for næsen af dig kan bruges til at forklare selv de største, sociologiske sammenhænge.

TILBAGE SIDDER Taxamanden med nogle erfaringer, som må være en slags mutationer i Dahls afklarede univers.

- En mor med mellemskoleeksamen, som endte som plejehjemsforstander for to plejehjem.

- En onkel, der nærmest blev smidt ud af mellemskolen. Han blev et af landets mest profilerede instruktører og teaterchefer.

- Min allerbedste barndomsven ven Simon, der BLEV smidt ud af 1. real (ottende klasse) - og måtte nøjes med nederlaget som - mekaniker. Knægten blev aldrig ingeniør eller akademiker. Han er i dag administrerende direktør for en FL Smidth-ejet fabrik i Schweitz med produktion i Polen – og bestyrelsesformand for en lignende virksomhed i Indien med mere end 1000 ansatte.

EN TING har de til fælles: Halvdårlige karakterer i skolen!

Hvis nogen ser noget til Henrik Dahl, gider I så bede ham om en forklaring?

Om Jesper Grunwald

Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.