Af Jesper Grunwald
SE ALLE BLOGINDLÆG
Taxamanden: Det nødvendige brev till Pia Kjærsgaard

KÆRE Pia Kjærsgård

Du kender bedre end de fleste de store udsving i en politikers og et partis status i befolkningen. Og forskellen på at være populær i den politiske og mediemæssige offentlighed – også derude hos vælgerne.

Ved DF’s fødsel var du og dit parti totalt stue-urene og end ikke en politisk dialog værd. Men da vælgerne lod jer vokse og vokse, og I kom til at spille en rolle i regeringsdannelserne, måtte journalisterne efterhånden forstå, at I ikke var til at komme udenom. Ikke blot et kortvarigt fænomen.

Og siden er der skrevet uendeligt mange artikler om dig, om DF - og det folkelige oprør mod globalisering og indvandring. Undertiden har ændringen i holdning formet sig, som var det en bodsgang. Kommentatorer og redaktører har nærmest pisket sig selv, fordi de ”så den komme” – ikke forstod folkets vilje.

Ikke blot har du kunnet krone dit arbejde med rigets højeste, politiske post som Folketingets formand. Store dele af både befolkningen, men også en større del af det journalistiske 'establishment' er på din side nu, Pia. De er som du og jer i DF meget bekymrede for vores kulturs fremtid - godt hjulpet på vej af de religions-fascister, der på en gang smadrer Islams stuerenhed som religion – og prædiker et sygt budskab om udslettelse af alle vantro – og samtidigt retfærdiggør en stadig større mistænksomhed, kontrol, magtanvendelse – krig og vold!

MEN NU, hvor DF er ude af teenager-årene - I fylder 21 til oktober – melder den næste kritiske fase sig for dit parti.

Er I til noget?

Kan Danmarks næststørste parti fortsætte som en politisk gravhund, når partiet har vokset sig til en størrelse som en Schæfer?

Er partiet så indvandrings- og flygtningefokuseret, at magten udelukkende skal bruges til antiglobalisering, EU-skepsis og grænselukning? Og så hele den generelle uvilje mod eliten – det ”Overdanmark”, som Søren Krarup indførte i den politiske debat.

For nyligt rystede du igen det politiske og journalistiske establishment ved – på trods af din altfavnende rolle som folketingsformand – igen at slå til mod eliten. Dette monster af en kulturradikal, akademisk, speltspisende, halal-udflippet, kultur-udsælgende, upatriotisk - klasse.

JEG FIK SGU igen lidt dårlig samvittighed, fordi jeg vist nok engang selv tilhørte eliten. Og efter fire år som taxichauffør må jeg nok erkende, at det ikke har fået mig renvasket. Jeg er stadig en slags venstreorienteret, EU-tilhænger, skeptisk over for vores perlekæde af krige de sidste tiår - og tilhænger af en liberal og humanistisk migrations-politik.

Jeg hænger fast i ”eliten” som en fortvivlet flue på min barndoms klistrede fluepapir. Jeg tilhører ikke din politiske målgruppe.

Eller gør jeg ikke?

For mit liv er langt fra økonomisk elitært, mit job som taxichauffør blandt de dårligst lønnede – og så har jeg hele tiden dette løfte fra DF om forståelse af os i folkehavet. Jeg har jeres løfte om at tage vare på ”den lille mand”. Den ufaglærte. Borgeren med den mindste lønindkomst.

Der var en dag for et par dage siden, hvor jeg mærkede proletarens vilkår.

Jeg har vrøvl med mit ene knæ og desværre indikation i familien for slidgigt. Jeg gik til lægen og fik en henvisning til en røntgen-undersøgelse, så hun kunne komme tættere på en diagnose, og jeg kunne få en behandling så hurtigt, at det ikke skader mit arbejdsliv.

DET SIDSTE har jeg hverken råd til eller lyst til. Jeg er 100 procent provisionslønnet og på lav dagpengesats, når jeg er sygemeldt.

Jeg fik svar to dage efter i min e-boks. Jeg kunne få en tid – den 8. december om knap fire måneder. Det, troede jeg, systemet af sig selv kunne se, var alt for sent. Men nej! Jeg måtte ringe – midt i arbejdstiden i torsdagens telefontid fra 13.45-15.00.

Et time og tre kvarters telefontid til tusindvis af patienter!

Jeg røg ind som - ”de er nu nummer 20 i køen…”

Det tog tre kvarter med slukket taxameter. Jeg er 100 procent provisionslønnet og betaler simpelthen ventetiden selv - ligesom vognmandens forretning står stille.

Alle folk i telefonen var rare og forstående – men situationen absurd. Og DET lagde de ikke selv skjul på, derude i ”systemet”.

Dagen efter var jeg til demonstration mod justits-systemets slappe holdning til piratkørsel. Krigen mod Uber – støttet af talere fra Enhedslisten, socialdemokraterne – og DF. Det er første gang i mit liv, at jeg har set så mange etniske tyrkere, kurdere, arabere, iranere, pakistanere og palæstinensere klappe taktfast af et folketingsmedlem fra Folkepartiet.

SELVFØLGELIG SKAL vi ikke finde os i løndumping, ulige vilkår – og i at der ikke gribes kontant ind over for piraterne, der er dømt i byretten.

Eliten er ligeglad.

Men du kan jo gøre noget ved det. For du bekæmper eliten og hele dens væsen – og qua din politiske succes: Du tilhører elitens top!

Når jeg sammenholder min personlige, omend beskedne, ”sygehistorie”, med snesevis af udtalelser fra din partiformand, Thulesen Dahl, siden jeres sommermøde, hører jeg hele tiden historien om flygtningesagen, der har kostet os så meget, at der ikke kan blive tale om en sænkning af topskatten.

Men vi skal forhandle åbent, så det afhænger jo også af indrømmelser om stramninger på flygtningeområder. Han garderer sig mod løftebrud, kan man høre.

Jeg synes ikke, der kan være tvivl om budskabet. Hvis bare flygtningepolitikken strammes endnu hårdere, så kan vi tale med om resten.

Eller hører jeg forkert?

Du har fået klø for din manglende stuerenhed og for din permanente elitekritik. Så er det jeg spørger dig. Du er godt nok Folketingets formand, men du har fortsat en hovedrolle i den politiske værdi-kamp.

SÅ ER DET jeg spørger.

Vil du følge din trafikordfører på taxiområdet, Kim Christiansen, og stoppe ulovlighederne i piratkørslen?

Vil du stå fast sammen med lavtlønsmodtageren og holde fast i jeres NEJ til en top-skattesænkning, som belønner eliten mest i stedet for at forbedre vilkårene for den almindelige, u-elitære dansker. Ikke mindst skabe ordentlige vilkår i syge- og sundhedsvæsnet.

Eller står og falder DF med dansk flygtningepolitik?

Venlig hilsen
Taxamanden

Om Jesper Grunwald

Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.