Af Jesper Grunwald
SE ALLE BLOGINDLÆG
Taxamanden: Danskerne er hyklere, når det gælder sprut og narko

Da drømmen om fællesskabet blev for svulstig, tog vi fat på individualitetens epoke.

Det startede vel for alvor i de desillusionerede 80’ere, da muren faldt og kommunismen afslørede sig selv. Ikke alene i sit diktatoriske fordærv – også i den kendsgerning, at det aldrig evnede at få folket med sig. Herefter blegnede de røde faner og tvangskollektivismen blev erstattet af en dyrkelse af individet.

Men ligesom i det absolutte marxistiske tankesæt er der mindst én egenskab, der lever trygt videre i den neoliberale, koboltblå tidsalder.

Og også i det dannebrogsfarvede univers:

Hykleriet!

Regeringen frisatte landbruget fra en kvælende miljølovgivning, som var ved at kvæle den frie bondes ret til at dyrke sit land. - men vi lever trygt videre med et gennemsubsidieret erhverv.

Vi opbryder de snævre grænser mellem arbejde og job – men skolelærerne skal blive ved deres pult fra 8-16.

Vi skal lukke grænserne for at tage vare på vores land i stedet for at løse alverdens problemer - men vi deltager gerne i bombningerne af fjerne nationer.

Vi skal sætte topskatten ned for at skabe vækst til velfærd og fremtidige generationer - men det er primært de økonomisk svage og ungdommen, der skal holde igen.

Vi priser den vestlige frihed – men vi overvåger, samler oplysninger og kontrollerer som aldrig før. Der er stort set fri leg for Google og udnyttelsen af ”Big Data”.

Der er ingen tvivl om den nye religion, - tilbedelsen af CIVILSAMFUNDET: Slip dog mennesket fri! Fjern den røde spændetrøje og al dens væsen. Tag ansvar for eget liv! Stop al den klynk over for de fattige. Hvis du er på offentlig forsørgelse, - så tag dog et job som jordbærplukker.

Hvis du vil studere på universitetet, så lån dog pengene selv. Og hvis du ikke kan leve af dit humaniora-flipperi – så læs dog noget andet!

Men der er dog grænser for det frie valg og det personlige ansvar for dit eget liv.

Herunder hører Christiania og ruslovgivningen.

I denne måned – den 26. september - er det 45 år siden, at fristaden Christiania blev proklameret. Tiden var præget af frihedstrang og frækhed. Når nu bygningerne var tomme – ja, så kravlede man bare over plankeværket og gjorde Bådsmandsstræde Kaserne til en frisat ø i storbyens iltfattige hav. Men lige så overraskende som fristadens holdbarhed, lige så stædigt bredte vreden sig over, at de der slumstormere kunne få lov til at indrette sig helt på tværs af de borgerlige rammer, som gælder alle andre. Gennem årene blev den snerpede omverdens skepsis en slags misundelse, selv om Christiania gang på gang løste problemer ved brug af egne metoder.

Man fik sat skik på bygningerne. Man fik skabt kreative arbejdspladser. Man fik junken ud af den gamle kaserne og dens grønne område. Man havde plads til grønlænderne, og man accepterede hashhovederne.

Man artede sig mere ydmygt for omverdenen. Og fra 2011 til 2013 blev den endelige normalisering vedtaget, så det en gang for alle er slået fast, at kollektivets lov gælder i fristaden. En fond måtte købe området, så området ikke bare var en gave.

Men hele tiden har den liberale omgang med hashsalget på Pusherstreet været en torn i øjet på danskerne uden for fristaden. Ikke mindst velbegrundet i den tunge kriminalitet, der finansierer importen. Og i sidste uge sker så det ulykkelige skudoverfald på to betjente og en civil, ligesom den formodede gerningsmand mister livet efter en dramatisk anholdelse.

Christiania har ryddet hashboderne, som har givet de kriminelle miljøer uden for staden en milliardindtægt. Hold jer væk fra hashsalget, siger de – og alle holder vejret:

Går det nu?

Dobbeltspillet i forhold til rusmidler fortsætter. Vi tilbeder det frisatte menneske, når det handler om alkohol, selv om vi er top-fordrukne i europæisk målestok. Vi har derimod gjort cannabis til en gifttåge fra helvede selv.  Vi udvælger helt subjektivt, hvor mennesket må vælge sit eget fordærv - og hvor staten vælger enten at tjene milliarder som skatte-pusher – eller hvor vi sætter politiet ind.

Linjen er svær at få øje på.

Det, der kunne fjerne hele kilden til råddenskaben – en kontrolleret legalisering af cannabis – er uantageligt for det politiske flertal.

Jo, dobbeltspillet fortsætter. For selvom legal cannabis er både en økonomisk og en anti-kriminel succes i de stater i USA, hvor den er frigivet, så rører det ikke ved holdningerne herhjemme. Alkohol er frihed og kultur. Cannabis er kriminelt. Alkohol er et individuelt valg. En ”joint” er et skridt nærmere narkomani.

Som taxichauffør lever jeg i en lille del af virkeligheden, hvor jeg flere gange ugentligt kører plakat-berusede unge hjem til far og mor i forstæderne. Det drejer sig om unge, der skal hjem og sove rusen ud i nogle få timer, inden de skal kæmpe sig gennem en dag i gymnasiet. Det’ da ok! – Jeg har oplevet mor tage imod i kimono i mørket med kreditkortet, fordi lillepurken er kommet til at overtrække på sit eget.

Herre Gud. Man har jo selv været ung engang!

Alkoholforbruget er enormt i Danmark. Bare nogle få tal fra hjemmesiden hope.dk

860.000 danskere er storforbrugere af alkohol (Drikker mere end sundhedsstyrelsens anbefalinger.)

585.000 har et forbrug som giver fysiske og psykiske skader.

140.000 er decideret afhængige af alkohol.

Selvfølgelig bekæmper samfundet dette dokumenterede misbrug. – Men ikke med forbud og overladelse af distributionen til et kriminelt miljø. Det vil blive set som et overgreb at forbyde at drikke sig en lille skid på i weekenden. Og man lever med den kendsgerning, at dette frisind accepterer, at mange tusinde mennesdker vader direkte ud i alkoholismen.

Tallet for hashbrugere er langt, langt mindre. Ifølge den sidste opgørelse, jeg har kunnet finde på nettet, har ca. 3 pct. af ”de unge” mellem 16 og 44 prøvet hash inden for den sidste måned. Sundhedsstyrelsen har beregnet, at 33.000 mennesker har et stofmisbrug, når alle stoffer puljes. (I forhold til de knap 600.000 skadesramte alkoholforbrugere.)

Der er ingen proportioner i samfundets tiltag mod rusmidler.

Og der er ingen tillid til det frie menneskes valg af cannabis, - mens vores druk ligger i den europæiske top.

Christianias beboere er skurke i hashfordærvet, men vi samles ubekymrede på ”pusherstreet” i den lokale butik, når vi får lov til at prøvesmage en god Barolo.

Det mest sande udtryk for det skisma er nok – statsautoriseret hykleri!

Om Jesper Grunwald

Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.