Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Tavse chefer kører medarbejdere i sænk

Krisen har fået danske ledere til at holde tæt om virksomhedens økonomi. Det skaber grobund for rygter, sladder og medieskabt frygt.

23. okt. 2012 kl. 10:34
Start et spil på Spigo.dk
Spil
- Vores undersøgelse peger på, at kommunikation er en lederkompetence, som over halvdelen af danske lønmodtagere ikke oplever, deres chefer har, og det er uheldigt, siger Lisbeth Wirgowitsch, direktør i KommunikationsGruppen.
- Vores undersøgelse peger på, at kommunikation er en lederkompetence, som over halvdelen af danske lønmodtagere ikke oplever, deres chefer har, og det er uheldigt, siger Lisbeth Wirgowitsch, direktør i KommunikationsGruppen. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Sandheden om virksomhedens røde tal og tomme sider i ordrebøgerne bliver bag lås og slå på chefens kontor.

56 procent af de danske lønmodtagere får nemlig ikke nogen form for orientering fra ledelsen om fremtidsudsigterne for deres arbejdsplads, eller om de behøver at frygte for deres job.

Det viser en ny undersøgelse, der er gennemført af YouGov for KommunikationsGruppen.

Med deres tavshed overlader cheferne det til medarbejderne at danne deres egen vurdering af deres jobsituation ud fra snak med kolleger, sladder rygter og mediehistorier om krisen.

- Det er udtryk for ledelsessvigt, som forværrer krisen for virksomhederne, fastslår Lisbeth Wirgowitsch, som er administrerende direktør KommunikationsGruppen.

Hun understreger at usikkerheden bestemt ikke gavner medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen.

- Senest har en række topchefer i det private erhvervsliv fortalt, at de venter nye fyringsrunder i de kommende år. Det er naturligvis et problem i sig selv, men problemet bliver mange gange større, hvis medarbejderne på danske arbejdspladser er overladt til selv at forestille sig, hvilke mulige konsekvenser krisen vil få for deres arbejdsplads og deres job, siger Lisbeth Wirgowitsch.

Det er dog ikke alle virksomhedsledere, der ærer tavshedens lov. 34 procent af adspurgte lønmodtagere er blevet orienteret om krisen og konsekvenserne for virksomheden og medarbejderne.

Ni procent er blevet orienteret direkte, enten ved et stormøde eller ved et personligt møde med nærmeste chef. Andre ni procent er blevet orienteret via intranet, nyhedsbrev eller e-mail.

- Det er budskabet, der bør afgøre, hvilke kanaler ledelsen vælger at kommunikere gennem. Der er jo ingen grund til at indkalde til personlige møder, hvis der blot er tale om en generel orientering. Omvendt vil det være helt malplaceret at sende en fyreseddel pr. e-mail, siger Lisbet Wirgowitsch.

Læs også: Mislykket storcenter sælges af ejerne

Læs også: Danskernes økonomi sejler under Helles styre

Læs også: Kendt butikskæde skærer kraftigt i lønnen

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites