Tatoveringer: Det siger de om dig
Antallet af tatoveringer kan afsløre, hvor hidsig og vredt et menneske du er, viser ny forskning.
Har du en tatovering? Tjek her, hvad det siger om dig. 
Har du en tatovering? Tjek her, hvad det siger om dig.  FOTO: Scanpix


Tatoveringer er mere populært end nogensinde og flere og flere bider smerten i sig og får optegnet arme, ben, ryg eller andet, og antallet af dine tatoveringer siger faktisk mere om dig, end du måske umiddelbart tror.

Har du mange tatoveringer, er du højst sandsynlig et mere aggressivt menneske, end din nabo, der ikke har blæk i kroppen. 

Det viser ny forskning fra Anglia Ruskin University i England, skriver BT.

Kvinder mere vrede

Forskningen påpeger, at folk med tatoveringer er mere oprørske, reagerer mere aggressivt og farer mere op end personer uden tatoveringer. Og jo flere du har, jo mere voldsomt reagerer du, når du bliver vred.

Forsøgene er baseret på samtaler og undersøgelser mellem testpersoner med tatoveringer, og de undersøgelser viser faktisk, at især kvinder med mange tatoveringer nemt kan fare op og blive vrede.

Sammenhængen mellem temperamentet og tatoveringerne skal højst sandsynlig findes i personernes liv og eventuelle voldsomme oplevelser - De oplevelser har personerne valgt at kanalisere ud ved at få tatoveringer på kroppen, men oplevelserne sidder stadig fast i deres personlighed og dermed også opførsel, forklarer professor bag forsøget, Viren Swami:

- En forklaring er, at personer, som har et højere niveau af oprørskhed, har oplevet skuffende eller frustrerende begivenheder, som de har reageret på ved at blive tatoveret.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.