Tandlæge råber op om tilskud: Jeg har fattige patienter helt uden tænder
Tandlæger oplever, at kommunerne forlanger billigere og billigere tandbehandling til pensionister og kontanthjælpsmodtagere
Efterhånden er Jan Ruben vant til, at kommunerne beder ham trække tænder ud på hans patienter, fordi kommunerne ikke vil betale for rodbehandlinger og kroner.
Efterhånden er Jan Ruben vant til, at kommunerne beder ham trække tænder ud på hans patienter, fordi kommunerne ikke vil betale for rodbehandlinger og kroner. Arkiv/Annelene Petersen/Scanpix


Kommuner strammer år for år, hvilke tandbehandlinger pensionister og personer på kontanthjælp kan få støtte til. Det siger tandlæger. Kommunerne nægter.

En af de bekymrede tandlæger er Jan Ruben, der har klinik med patienter fra både København og Frederiksberg.

Han har et par patienter, der går helt uden tænder. For de kan ikke få hjælp til den tandbehandling, de har brug for.

- Jeg har en patient, som har fået støtte af kommunen til at få en helprotese. Men hun tilhører de 1-2 ud af 100, hvor en protese ikke kan sidde fast. Men kommunen vil ikke hjælpe med en anden løsning. Så hun går helt uden tænder, siger Jan Ruben.

Han siger, at det fungerer på den måde, at kommunerne melder et niveau ud til tandlægekonsulenter, der afgør hvem, der får støtte til hvad. Ud fra det træffer de så afgørelserne. Men han oplever, at niveauet er dalende og hører det samme fra andre tandlæger.

Orker ikke klage

Efterhånden er Jan Ruben vant til at blive bedt om at trække tænder ud, fordi kommunen ikke vil betale for rodbehandlinger og kroner.

- Vi er nødt til at have en debat om det rimelige i det her. Sygesikringen dækker mindre og mindre, og det er alle kommuner, hvor man sænker standarden for, hvad pensionister og kontanthjælpsmodtagere kan få hjælp til. Men ingen synes, det er spændende at diskutere tandsundhed, siger Jan Ruben.

Han mener, at mange som udgangspunkt får nej og så skal klage eller argumentere for deres sag. På den måde sparer kommunerne penge, for kun få ældre og socialt udsatte har overskud til at køre en lang klagesag.

Jan Ruben har kun en patient, Frits Degner, der har kørt en sag i Ankestyrelsen. Frits Degner måtte til gengæld gå et år med kun seks tænder i overmunden, til han fik medhold i sin klagesag.

Tandlægeforeningen har ingen undersøgelser af, hvordan det ser ud med bevillingerne til støtte til tandpleje.

- Men vi hører beretninger fra medlemmer om, at det er blevet sværere at få lov at udføre behandlinger, som man lavede tidligere med tilskud. Men vi har ingen systematisk opgørelse af det på landsplan, siger Claus Jørgensen, der er kommunikationschef i Tandlægeforeningen.

Både Frederiksberg og Københavns Kommuner nægter at have ændret praksis i forhold til de behandlinger, de bevilliger støtte til.

- Vi har den samme procedure som tidligere og tager stilling fra sag til sag, siger arbejdsmarkedschef Johnny L. Madsen fra Frederiksberg Kommune.

Det samme lyder fra Børge Hede, der er overtandlæge i voksentandplejen i Københavns Kommune.

KL: Fokus på forebyggelse

De får opbakning fra Kommunernes Landsforening (KL). Her siger kontorchef Tina Wahl, hun ikke er bekendt med, at kommunerne skulle have skåret på tilskuddene til behandlingen.

- Når det skal vurderes, hvilken tandbehandling der er behov for, beror det altid på en faglig vurdering. Her tages der blandt andet højde for den enkelte patients situation og evne til egenomsorg, siger Tina Wahl.

Hun siger, at det er vigtigt med fokus på dårlig tandsundhed, da det har en direkte sammenhæng med for eksempel hjerte-karsygdomme og diabetes.

- Hvis vi virkelig vil forbedre forholdene og de udsatte gruppers tandsundhed, skal vi fokusere meget mere på tidlig indsats og forebyggelse. Et område, som kommunerne har stort fokus på også i tandplejen, siger Tina Wahl, kontorchef i KL.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.