Talsmand for unge eritreere: Vi falder hurtigt til
Størstedelen fra Eritrea får asyl, og særligt de unge kan godt integreres, siger talsmand for unge eritreere.


Rundt i landet bliver der arbejdet på at integrere de eritreere, der har fået asyl, og særligt de unge skal nok blive integreret, lyder det, efter at nye tal viser, at stort set alle eritreere får asyl.

Det mener Mensura Abdela, der er kontaktperson for Foreningen For Unge Eritreere i Aarhus, efter at tal fra Udlændingestyrelsen viser, at 119 eritreere har fået asyl, siden sagsbehandlingen blev genoptaget i december.

- I Eritrea gik vi ikke ordentligt i skole, men det har vi gjort i Danmark, og så er vi kommet videre på den måde. Det tror jeg også, at de unge, der kommer hertil, vil gøre, siger 24-årige Mensura Abdela.

Størstedelen får asyl, mens tre har fået afslag siden december. To stammer ikke fra Eritrea, mens den tredje har opnået beskyttelse i et andet land.

Eritreere udgjorde sidste år 15 procent af de i alt 14.815 personer, som søgte asyl i Danmark.

Eritrea er et af Afrikas fattigste lande og hovedparten af de, der flygter, er fattige, mens mange er dårligt uddannet.

Det er dog ikke et problem for de unge, men for de ældre kan det måske blive en udfordring, lyder det.

- For dem, der er lidt ældre, kan det blive lidt sværere at blive integreret, men for dem, der er unge, tror jeg ikke. Jeg kom selv til Danmark, da jeg var 12 år, min søster kom hertil som 14-årig, og hun uddanner sig til socialrådgiver, siger Mensura Abdela.

Den eritreanske talsmand har fungeret som tolk for andre eritreere, der venter på at få besked om deres situation.

Der har været massiv ballade om beskyttelsesbehovet hos flygtninge fra det østafrikanske land. Derfor vækker tallene glæde.

- Det er godt, at de har fået asyl, for mange var bekymrede for, at de skulle vende tilbage til Eritrea, og det er godt, at danskerne bedre kan forstå deres situation, siger Mensura Abdela.

Sagerne fra Eritrea blev sat i bero i august, efter at der var registreret voldsomme stigninger i antallet af ansøgere fra landet, og Udlændingestyrelsen fandt det nødvendigt at sende en såkaldt "fact finding mission" til landet.

Rapporten fra missionen blev voldsomt kritiseret, og Udlændingestyrelsen valgte at genoptage sagerne, men se bort fra dele af rapporten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.