Taknemmelig Bush senior er udskrevet efter hospitalstur
Ekspræsidenten faldt i sit hjem og brækkede en nakkehvirvel. Han er udskrevet efter fire dage på hospital.
- En meget taknemmelig præsident George H.W. Bush er udskrevet fra Maine Medical efter fire dages behandling for en fraktur på C2-nakkehvirvlen, skriver talsmanden Jim McGrath på Twitter.
- En meget taknemmelig præsident George H.W. Bush er udskrevet fra Maine Medical efter fire dages behandling for en fraktur på C2-nakkehvirvlen, skriver talsmanden Jim McGrath på Twitter. Foto: Bob Daemmrich/AP


Den tidligere amerikanske præsident George H.W. Bush er udskrevet fra et hospital i Maine, hvor han har været indlagt i fire dage til behandling for brud på en nakkehvirvel.

Den 91-årige ekspræsident faldt onsdag i sidste uge i sit hjem i Kennebunkport i delstaten Maine.

- En meget taknemmelig præsident George H.W. Bush er udskrevet fra Maine Medical efter fire dages behandling for en fraktur på C2-nakkehvirvlen, skriver talsmanden Jim McGrath på Twitter.

Bush er blevet behandlet på Maine Medical Center i Portland, der ligger 50 kilometer fra ekspræsidentens hjem.

George H.W. Bush, hvis ældste søn, George W. Bush, også blev præsident, er den ældste af fire nulevende amerikanske ekspræsidenter.

Den 91-årige har længe haft et svagt helbred. Han var i december indlagt med vejrtrækningsproblemer på et hospital i Texas.

I 2012 var han indlagt to måneder med bronkitis på samme hospital.

En anden af ekspræsidentens sønner, Jeb Bush, har meldt sig i kampen om at blive Republikanernes kandidat ved præsidentvalget.

Jeb Bush er tidligere guvernør i Florida.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.