Over halvdelen af danskere over 18 år føler sig afhængige af deres smartphones.
Det viser en ny undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Wilke for Avisen.dk.
Psykolog Morten Fenger, der har forsket i smartphoneafhængighed har lavet en lille test, der kan give en indikator for, om du har problemer med afhængighed.
Seks tegn på afhængighed
Hvor mange af de nedestående punkter kan du nikke genkendende til?
- Du skal svare på beskeder med det samme.
- Du oplever fantomsignaler fra din smartphone – fx at den vibrerer.
- Du tænker konstant på, hvad andre laver, og oplever frygt for at gå glip af noget.
- Du er ikke opmærksom og nærværende med venner og familie.
- Du føler dig urolig, når du ikke har din smartphone på dig, eller den er slukket.
- Du oplever problemer med at koncentrere dig og følge med i almindeligt skolearbejde og tænker i stedet på at komme online.
Passer et eller flere af ovenstående symptomer på dig, så er du med stor sandsynlighed i gang med at udvikle et usundt afhængighedsforhold til din smartphone.
Kilde: xfenger.dk