Én gang i kvartalet trommer teknisk direktør Tommy Søndergård sine medarbejdere sammen på trådvarefabrikken NTF i Støvring ved Aalborg. Så står den på et lille foredrag om søjler og nøgletal for virksomheden. Er tallene, som de plejer, viser de overskud, og så går seancen over i en ligelig fordeling af hundredekronesedler: Tak for indsatsen!

Det er 10 procent af virksomhedens overskud, som Tommy Søndergaard først betaler skatten af og dernæst veksler til håndgribeligt udtryk for, at virksomheden anerkender de ansattes engagerede arbejde. Ifølge den tekniske direktør løber overskudsdelingen på årsbasis op i gennemsnitlig mellem 20 og 25 kroner ekstra i timen, skriver Ugebrevet A4.

Bedre end fredagsbajer

Og de penge er givet godt ud, mener han.

- I starten, da jeg stod mere for produktionen, irriterede det mig, at de ufaglærte var ligeglade med, hvordan det gik, hvis de bare fik en fredagsbajer. Jeg synes jo, at fællesskabsfølelsen er vigtig, så det ville jeg gøre noget ved. Det blev til overskudsdeling. Og den har betydet, at vi i dag har det sjovere, og at produktionen er et projekt, vi er fælles om, og hvor man har lyst til at hjælpe hinanden, fortæller Tommy Søndergaard til Ugebrevet A4.

Tilsyneladende er det ikke kun arbejdsklimaet, der forbedres, når medarbejderne får del i virksomhedens overskud. Sandsynligheden for, at virksomheden klarer sig godt økonomisk, øges betydeligt, hvis den indfører overskudsdeling.

Det viser en analyse, som tænketanken Cevea har foretaget af, hvad der karakteriserer danske virksomheder, som klarer sig henholdsvis godt og skidt.

Fem parametre

Cevea har set på tallene for 630 danske virksomheder, som i 2012 deltog i et tværeuropæisk forskningsprojekt, MEADOW. På det grundlag har tænketanken identificeret fem parametre, som er særligt afgørende for, om virksomhederne klarer sig godt, når der måles på produktivitet og vækst i omsætningen.

Og ud fra en samlet score på de har Cevea inddelt virksomhederne i fire kategorier: ’gode virksomheder’, ’solide virksomheder’, ’udfordrede virksomheder’ og ’svageste virksomheder’.

Blandt de gode virksomheder er der dobbelt så stor en andel, som giver de ansatte del i virksomhedens overskud som blandt de svageste. Helt præcist gælder det 27 procent af medarbejderne i de gode virksomheder, men kun 14 procent i de svageste.

Styrker holdånd

- Virksomhederne styrker holdånden og ’Vi’-oplevelsen gennem overskudsdeling. Det er den måde, de rent økonomisk kan signalere til medarbejderne, at det gode overskud er deres fortjeneste, og at de selvfølgelig skal have del i det, siger analysechef i Cevea Frank Skov til Ugebrevet A4.

Netop sådan oplever struktør Michael Hansen den overskudsdeling, han får del i som ansat i entreprenørvirksomheden VAM på Djursland. Her er det 27 procent af overskuddet, der fordeles til de 145 ansatte. Sidste år betød overskudsdelingen, at Michael Hansens timeløn steg i gennemsnit med 28-29 kroner.

- Men signalet om, at éns arbejde bliver anerkendt, er næsten det vigtigste, siger han.

3F: En effektiv metode

I forbundet 3F ville formand Per Christensen hilse det velkomment, hvis flere virksomheder gik over til at dele ud af overskuddet, når det går godt. Det er en effektiv metode til at vise, at ledelsen forstår, at medarbejderne har en væsentlig del af ansvaret for et godt økonomisk resultat, mener han.

- I 3F kårer vi hvert år ’Årets arbejdsplads’, hvor det er medlemmerne, som indstiller virksomheden til konkurrencen. Sidste år vandt netop VAM på Djursland, som blandt andet sender en del af deres overskud tilbage til medarbejderne som overskudsdeling. Det viser jo, at medarbejderne også tager rigtig godt imod den anerkendelse fra ledelsens side, siger 3F-formanden til Ugebrevet A4.