Tænketank: Drop retsforfølgelse af terrorhyldester
Tænketank vil have afskaffet bestemmelse i straffeloven, som islamisten Said Mansour blev dømt efter.
"Ytringsfriheden bliver prøvet, når den konfronteres med ytringer, vi finder modbydelige. Det er en værdikamp, vi skal tage, og vi kan ikke tage den, hvis ikke vi værner om ytringsfriheden," siger Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia.
"Ytringsfriheden bliver prøvet, når den konfronteres med ytringer, vi finder modbydelige. Det er en værdikamp, vi skal tage, og vi kan ikke tage den, hvis ikke vi værner om ytringsfriheden," siger Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia. Foto: Scanpix


Det bør ikke være strafbart at bringe et billede på Facebook af World Trade Center i brand efter terrorangrebene i 2001 med Osama bin Ladens ansigt indsat i et bearbejdet 7-Eleven-logo, så der i stedet står 9-eleven med teksten "Made by al-Qaeda".

Det mener tænketanken Justitia, der af hensyn til ytringsfriheden vil have afskaffet den bestemmelse i straffeloven, som blandt andet islamisten Said Mansour blev dømt efter tidligere på sommeren.

I stedet skal Danmark nøjes med at trække grænsen ved mere direkte opfordringer til at begå terrorisme, mener tænketanken.

Straffelovens paragraf 136, stk. 2 kriminaliserer personer, som "offentligt udtrykkeligt billiger" for eksempel terrorhandlinger, og bestemmelsen er blevet højaktuel de senere år.

Ved hjælp af materiale udleveret af rigsadvokaten og afgørelser fra byretten har Justitia forsøgt at danne sig et overblik over, hvor ofte paragraf 136, stk. 2 har været anvendt.

Tænketankens analyse viser, at bestemmelsen har ført til dom i ganske få tilfælde siden 1970 og tæller mellem fem og ti identificerbare tilfælde - herunder Mansour-dommen.

Rigsadvokaten oplyser desuden til Politiken, at der i øjeblikket verserer fem sigtelser efter bestemmelsen.

Jacob Mchangama, der er direktør i Justitia, mener, at den praktiske anvendelse af bestemmelsen har gjort den "ugennemskuelig og vilkårlig", og at den bliver brugt til at straffe personer med holdninger, som det store flertal i befolkningen tager skarp afstand fra. Og sådan er det også gået i en stribe andre vestlige lande, forklarer han.

I Frankrig er mindst 100 personer således blevet sigtet for at have glorificeret terrorisme i kølvandet på angrebene i Paris i begyndelsen af året.

- Ytringsfriheden bliver prøvet, når den konfronteres med ytringer, vi finder modbydelige. Det er en værdikamp, vi skal tage, og vi kan ikke tage den, hvis ikke vi værner om ytringsfriheden, siger Jacob Mchangama til Politiken.

Professor Gorm Toftegaard Nielsen fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet kalder diskussionen "utrolig relevant", fordi "det er problematisk, i hvilket omfang man skal straffe billigelse af terror". Men det er ikke det samme, som at man skal afskaffe bestemmelsen, mener han.

- En ting er skåltalerne om ytringsfriheden. En anden ting er den brede tendens, hvor tolerancen over for, hvad man må sige, når det handler om terror, bliver mindre og mindre", siger Gorm Toftegaard Nielsen til Politiken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.