Tænketank: Danske studerende er forkælede
Danske studerende har ifølge en ny undersøgelse alle forudsætninger for at føle sig økonomisk ovenpå i forhold til svenske studerende. Men trods markant dårligere økonomiske forhold er det svenske studerende, der er mest tilfredse med deres økonomi.
Danske studerende har ifølge en ny undersøgelse alle forudsætninger for at føle sig økonomisk ovenpå i forhold til svenske studerende.
Danske studerende har ifølge en ny undersøgelse alle forudsætninger for at føle sig økonomisk ovenpå i forhold til svenske studerende. Colourbox


Ud fra tørre tal burde danske studerende løbe rundt med armene i vejret og juble over deres gode økonomi. For sammenligner man med forholdene for studerende i det land, der ligner os mest, nemlig Sverige, så får danske studerende klart mest i SU og arbejder også mere ved siden af studierne.

Men det er de svenske studerende, der er mest tilfredse med deres økonomiske forhold, skriver Ugebrevet A4.

Det er tænketanken DEA, der har spurgt studerende i Danmark til deres økonomiske forhold under studiet. Undersøgelsen blandt 707 danske og 381 svenske studerende viser, at oplevelsen af at have penge nok er 
markant mere udbredt på den anden side af Øresund. 

57 procent af svenske studerende mener, at deres penge rækker. Det samme gør til sammenligning under halvdelen af de danske studerende, nemlig 48 procent. Og blandt svenske studerende er det kun en fjerdedel, der helt vil afvise, at de har penge nok. Det gør hver tredje af de danske studerende. Dét på trods af, at udeboende, danske studerende, som udgør 87 procent af alle studerende, modtager godt 5.800 kroner i SU om måneden, mens svenskerne kun får i underkanten af 2.400 kroner omregnet til 
danske penge. 

Til gengæld kan svenske studerende få større SU-lån: I overkanten af 5.200 kroner om måneden, hvor danskerne kun kan låne små 3.000 om måneden. Men sammenlagt kommer svenskerne kun op på 7.600 
kroner månedligt i rådighedsbeløb, hvor danskerne har 8.800 kroner. Og nok så vigtigt modtager svenskerne kun økonomisk støtte i de ni studieaktive måneder af året, hvor danskerne bliver støttet alle årets 12 måneder. 

Politisk chef i DEA Jannik Schack er overrasket over, at svenske studerende er så meget mere tilfredse med deres økonomiske forhold, når undersøgelsen samtidig viser, at halvdelen af svenskerne finansierer deres studier og leveomkostninger med lån, mens 88 procent af danskerne kan finansiere hovedparten med 
uddannelsesstøtte.

- Jeg havde forventet, at de svenske studerende ville pive lidt mere. Hvorfor det i stedet er danskerne, der gør det, har jeg ingen skråsikker viden om. Men efter at have arbejdet i det her system i 17 år er det min opfattelse, at det handler om forventninger til levestandard og boligforhold. Der er danskernes bare større 
end svenskernes. Vi er måske blevet mere forvænte, siger han til Ugebrevet A4. 

Selv om de danske og svenske velfærdssystemer kan ligne hinanden, mener Jannik Schack, at danskerne på nogle områder har udviklet en større krævementalitet. Den begrænser de afsavn, man som studerende er 
parat til at lide under uddannelsen, påpeger han.

- Mange danskere har den holdning, at uddannelse er et offentligt gode, som ikke må koste penge. Uddannelse er ikke noget, man tager, men noget man får. Svenskerne, derimod, har tilsyneladende en mere ydmyg og nøjsom tilgang til uddannelse, siger den politiske chef i DEA til Ugebrevet A4.

Det bekræftes af docent på universitetet i Malmø Richard Ahlström, som Ugebrevet A4 har forelagt DEA’s undersøgelse for at få en forklaring på, hvordan de kommende svenske akademikere kan være så tilfredse med en forholdsvis stram studieøkonomi. Undersøgelsen gør ham i første omgang paf.

- Jeg er lige så stort et spørgsmålstegn som du. Det er jo et paradoks! Men der er en faktor, vi har svært ved at forstå og forklare som forskere og økonomer: En væsensforskel mellem svenskere og danskere. Svenskerne er langt mere ydmyge og lydige. De affinder sig med vilkår og stiller ikke krav i samme omfang som danskere, siger Richard Ahlström til Ugebrevet A4. 

For svenske studerendes vedkommende betyder det, at de gladeligt udnytter lånemulighederne fuldt ud og ender med en studiegæld på mellem 3- og 400.000 svenske kroner.

- Mange opfatter ikke rigtig, at det er lån og tror, der er tale om støtte. Under alle omstændigheder tror de studerende på, at de får et arbejde og får det til at fungere, når vilkårene nu er, som de er. Svenske studerende lever i en illusion om, at alt løser sig, og det er faktisk et problem. For nu ser vi i Sverige, at mange studerende på prestigeuddannelser til læge og advokat ikke får arbejde efter endt studium, forklarer den svenske docent.   

Formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Jakob L. Ruggaard vil imidlertid nødig have siddende på sig, at danske studerende skulle være forkælede og præget af krævementalitet.  

- Det er jo før blevet sagt, at vi har verdens største og mest generøse SU, men så regner man ikke skatter og udgifter ind. Derfor får man et skævt billede af, hvor mange penge vi har til rådighed. Det er meget svært at sammenligne studerendes økonomi på tværs af landegrænser, siger Jakob L. Ruggaard til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.