Tænketank: DA tager fejl! Lavere ydelser giver lavere løn
En ny analyse fra tænketanken Cevea viser en tydelig sammenhæng mellem niveauet for offentlige ydelser og de laveste lønninger i Danmark, Tyskland og Storbritannien. Derfor er det helt forkert, når Dansk Arbejdsgiverforening påstår, at lavere ydelser øger incitamentet til at tage et arbejde, siger analysechefen.
Lønnen på områder som landbrug og rengøring ligger typisk tæt ved de offentlige ydelser. De vil følge med ned, hvis man sænker for eksempel kontanthjælpen, forklarer Frank Skov, analysechef i tænketanken Cevea.
Lønnen på områder som landbrug og rengøring ligger typisk tæt ved de offentlige ydelser. De vil følge med ned, hvis man sænker for eksempel kontanthjælpen, forklarer Frank Skov, analysechef i tænketanken Cevea. arkiv/scanpix


Lavere kontanthjælp skaber lavere løn. Så simpelt er budskabet fra tænketanken Cevea, der kommer i kølvandet på et nyt udspil fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Arbejdsgiverne foreslår at sænke en hel række offentlige ydelser for at få flere i arbejde. Men de tager fuldstændig fejl, hvis de tror, at de kan øge incitamentet til at tage et arbejde ved at sænke overførselsindkomsterne, siger Frank Skov, der er analysechef i Cevea.

Centrum-venstre tænketanken har sammenlignet udviklingen i kontanthjælp, dagpenge og lønninger i Danmark, Tyskland og Storbritannien.

- Der er en meget klar sammenhæng mellem ydelserne og de laveste lønninger. Man øger ikke forskellen ved at sænke ydelserne. På sigt vil det få de laveste lønningerne til at falde, så forskellen ændrer sig ikke, siger Frank Skov.

LÆS OGSÅ:  DA: Værsgo Løkke - sådan skærer du i sociale ydelser

I de tre lande har der været meget forskellige udviklinger i ydelserne. Men fælles er, at de lavtlønnede job følger udviklingen i overførslerne.

Faldende løn i Tyskland

I midten af 90’erne lignede Tyskland og Danmark hinanden på området. Men i Danmark er kontanthjælpen steget let, mens den i Tyskland er blevet mere end halveret. Ser man på lønningerne, er andelen af personer i Danmark, som tjener under 15.000 kroner om måneden (omregnet til 2010-niveau), næsten halveret i perioden. I Tyskland har 40 procent af lønmodtagerne derimod haft lønnedgang.

- Der er blevet lavet så mange studier fra alle sider, der viser det her. Så det er bare retorik, når DA påstår, at deres forslag vil øge det økonomiske incitament til at tage et arbejde. Det er forkert. Men de har helt ret i, at staten vil kunne spare penge på overførslerne, siger Frank Skov.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her vil DA skære i sociale ydelser

Arbejdende fattige

Han mener, at Tyskland er et klart eksempel på et arbejdsmarked med et A- og et B-hold. I Tyskland er ni procent af dem med et arbejde såkaldt ’arbejdende fattige’.

- De går på arbejde hver dag, men har ikke råd til at tage på ferie eller spare op til en bolig. Vi er på ingen måde interesserede i, at der kommer arbejdende fattige i Danmark. Men det er det, der vil ske med den her model, siger Frank Skov med henvisning til udspillet fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Selvom relativt få danskere har en løn, der ligger tæt på kontanthjælpsniveauet, er forskellen til de laveste lønninger meget lille.

Overordnet viser analysen fra Cevea, at når de offentlige ydelser ligger fast, så ser man også et stabilt lønniveau for lavtlønnet arbejde. Både når der er tale om høje ydelser og høj løn som i Danmark, og ved lave ydelser og lønninger som i Storbritannien.

Inspiration fra Sverige

DA er blevet inspireret af Sverige, hvor man har haft held til at få en stor gruppe mennesker væk fra overførselsindkomster. I Sverige har man blandt andet reformeret de sociale ydelser, men det er ikke der, man finder forklaringen på deres succes, mener Frank Skov.

- Det er fornuftigt at skele til Sverige. Men DA har begået en stor fejl ved at tro, at det, som har skaffet mennesker i arbejde, er de nedsatte ydelser. Det er det absolut ikke. Det er den kæmpestore sociale indsats, som man har gjort for at hjælpe langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet, siger chefanalytikeren.

Han peger samtidig på, at svenskerne netop har hævet ydelserne.

- Det er helt og aldeles forkert at tro, at niveauet på ydelserne gør noget som helst i sig selv, understreger Frank Skov.

- Det bliver folk ikke mindre syge eller mere arbejdsduelige af. Det gør kun deres liv endnu værre, siger han.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt afviser blankt forslaget fra DA, mens Venstre mener, at det er ”den rigtige retning.”

Fakta fra analysen

Cevea har set på udviklingen i kontanthjælp, arbejdsløshedsforsikring og lønninger fra 1995 til 2010.

Alle beløb er omregnet, så de svarer til 2010-niveau.

  • I Danmark har kontanthjælpen været let stigende i perioden. Samtidig er gennemsnitslønnen steget fra 23.000 kr. om måneden til 29.000 kr. om måneden.
  • Andelen af danskere, der tjener mindre end 15.000 er faldet 14 % til 7,9 %.
  • I Storbritannien har ydelserne været på et nogenlunde konstant lavt niveau fra 1995 til 2010. Her har der kun været små forbedringer i lønnen for de lavtlønnede. Landets lønstigninger har i højere grad været blandt de højest lønnede med over 25.000 kroner om måneden.
  • Antallet af briter, som tjener mindre end 15.000 om måneden daler en smule, men det fald stopper efter kontanthjælpen bliver beskåret med en fjerdedel i 2004.
  • I Tyskland er kontanthjælpen mere end halveret i perioden. Samtidig har en større andel af de arbejdende fået et lavtlønnet job. 5,5 % af de arbejdende havde i 2010 et job til omkring 3.000 kroner om måneden. Andelen af tyskere i arbejde, som tjener mindre end 15.000 om måneden er steget fra 31 til 38 procent.
  • Samlet set har der i Tyskland været et lille fald i de gennemsnitlige lønninger i perioden.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.