Godt 148.000 af de i alt 210.000 danskere, der har mistet arbejdsevnen helt eller delvis, har ikke andet at leve for end den offentlige førtidspension, der beløber sig til cirka 170.000 kroner om året, skriver Politiken tirsdag.
Og selv om stadig flere kan supplere den offentlige førtidspension med et privat bidrag fra deres arbejdsmarkedspensioner, er de henvist til et liv i den økonomiske underklasse.
Selv med en ekstra forsikringsdækning via den private pensionsordning, udgør årsindkomsten kun i gennemsnit 230.000 kroner, viser en ny undersøgelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.
- Den gode nyhed er jo, at stadig flere har en dækning via deres arbejdsmarkedspensioner. Men for de fleste er der stadig et godt stykke vej op til den indkomst, de havde i deres arbejdsliv, siger Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring & Pension, til Politiken.
Hun peger på, at man som ledig på en dagpengesats har mulighed for at ændre på sine indtægtsforhold, hvis man kan finde et arbejde.
Ifølge Forsikring & Pension ved de færreste, hvor galt det kan gå økonomisk, hvis man mister arbejdsevnen.
- Og der er heller ikke ret mange, der ved, om de rent faktisk har en ekstra dækning via deres arbejdsmarkedspension, siger Anne Seiersen til Politiken.
Hos foreningen PTU, der arbejder for at forbedre vilkårene for danskere med alvorlige skader efter ulykker eller sygdom, ser man gerne, at flere lønmodtagere blev omfattet af en forsikringsordning, der kunne supplere den offentlige førtidspension.
- Vi får mange henvendelser fra folk, der har været ude for en ulykke eller er blevet syge, og som er temmelig chokerede over, hvor lidt de har at leve for. Vi har at gøre med en gruppe mennesker, der ender i ufrivillig social isolation, fordi de er nødt til hele tiden at prioritere deres midler benhårdt, siger Janus Tarp, juridisk konsulent i PTU, til Politiken.
Arbejdsmarkedsekspert, professor Henning Jørgensen kalder en førtidspension for en enkeltbillet ud af arbejdslivet:
- Og så oplever mange lønmodtagere, at de skal kæmpe for overhovedet at få kommunerne til et bevilget en førtidspension, for kommunerne skal spare.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har ikke ønsket at kommentere sagen over for Politiken.
/ritzau/