Du skal tage stakkevis af ugeblade og kaffe med, hvis du skal hæve penge i Danske Bank.
For ventetiden kan være lang. En kunde i Aarhus ventede i over en time på at kunne hæve penge, og nu har hun fået nok, skriver DR Nyheder.
- Jeg tog bussen direkte ud til Arbejdernes Landsbank, tæt på hvor jeg bor, og de har nu fået alle mine papirer. Så jeg venter på at blive overført til den nye bank i næste uge, siger Anita Kiim til DR Nyheder.
Hun oplevede, at en ældre dame brød sammen og begyndte at græde, mens de ventede på at hæve penge i Danske Banks filial på Rådhuspladsen i Aarhus.
- Jeg fatter ikke, at de vil være det bekendt. Vi taler om Danmarks andenstørste by, siger Anita Kiim, der bruger normalt sit hæveautomat. havde mistet sit kort.
Den lange kø er et resultat af, at Danske Bank har lukket for pengekassen i 131 filialer landet over.
Dermed er der kun 55 traditionelle bankfilialer med kontanter tilbage til de kunder, der ikke har hævekort eller netbank.
Ældresagen og Alzheimerforeningen har kritiseret Danske Bank for de mange kasseløse-filialer.