Syrienkrigere udvikler sig sjældent til terrorister
Diis har analyseret de seneste tre års terrorangrebet i Vesten. Kun én af gerningsmændene havde været i Syrien


Kun en af de personer, som siden 2012 har stået bag et terrorangreb i Vesten, havde forinden været i Syrien. Det viser en gennemgang af de seneste tre års terrorangreb, som Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, har lavet.

Analysen offentliggøres tirsdag og munder ud i konkrete anbefalinger til forståelse og forebyggelse efter terrorangrebet i København i sidste måned, skriver Politiken.

Blandt andet anbefales det, at politikerne tænker meget bredere, end de gør i dag.

- Der har været stort fokus på folk, som rejser til Syrien og Irak for at deltage i kampe, og som udgør en potentiel trussel, når de vender hjem. Men hvis vi ser på de angreb, som har været, er det kun én person, som forud har været i Syrien.

- Derfor er det vigtigt, at man ikke kun kigger i én retning, men holder fast i et bredt fokus, siger Diis-forsker Ann-Sophie Hemmingsen til Politiken.

Hendes analyse viser også, at der bag angrebene var to terrorister, hvis pas var inddraget af myndighederne, fordi man frygtede, at de ville rejse ud og tilslutte sig Islamisk Stat.

Det får Ann-Sophie Hemmingsen til at opfordre til, at man overvejer, hvor godt et præventivt middel det er at inddrage pas.

Analysen omfatter 13 angreb. Fælles for dem er, at de er simple, begået med håndvåben af en eller ganske få personer, og målet er oftest symbolsk, eksempelvis repræsentanter for statsmagten, ytringsfrihed eller jøder.

Efter angrebet i København blev det fremhævet, at gerningsmanden Omar el-Hussein var en hårdkogt kriminel og tilsyneladende ikke havde været islamist længe.

Det billede går igen ved flere angreb, ligesom analysen viser, at udviklingen til islamist kan ske relativt hurtigt, nogle gange under et fængselsophold.

En af anbefalingerne fra Diis er derfor, at fængsler og arresthuse bliver mere opmærksomme på ikke at placere terrormistænkte eller terrordømte blandt indsatte, som de kan påvirke eller lære af.

Og myndighederne opfordres til at koordinere bedre, så der ikke opstår "huller" ved eksempelvis løsladelse eller flytning, skriver Politiken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.