Er danseren og musical-stjernen Silas Holst blev skør?
Det spørgsmål kan man stille sig selv, når man hører, hvordan danseren er gået på en noget anderledes slankekur.
Kuren går ganske enkelt ud på at spise usunde sager som hotdogs og vaniljeis, og det er faktisk helt overlagt og gennemtænkt, at Silas Holst har kastet sig over denne kur, fortæller han på sin blog.
- Den virker lidt spøjs, i og med at man pludselig skal spise hotdogs og vaniljeis, men de kloge hoveder siger, at det er kemien mellem de forskellige ting, man indtager, der giver effekten, skriver han ifølge BT.
Kun på kur i tre dage
Den 32-årige danser trænger til at smide et par kilo, og den her kur er god, fordi den kun varer tre dage.
På de dage har han angiveligt tabt sig fire kilo.
- Det er jo mest væske, man smider først. Men skal man nu noget vigtigt i weekenden for eksempel (som jeg skal - mere om det senere) så er den altså møgeffektiv, skriver han og afslører ikke, hvad det er, han skal i weekenden.
Udover hotdogs og is må Silas Holst også spise ristet franskbrød, peanutbutter, æg, broccoli, tun og saltkiks, hvis han har lyst.
Det er uanset hvad en vild slankekur, og danseren påpeger da også, at det netop er en slankekur og ikke en diæt, så man må ikke være på den mere end tre dage.