Harun er sygeplejerske og arbejder lige nu på Rigshospitalets Neonatalklinik.
Han har syv års erfaringer inden for sygeplejen. Han har tidligere arbejdet som både som sosu-hjælper og sosu-assistent og været ansat på plejehjemme, hjemmepleje samt på social psykiatriske bosteder.
Harun har også arbejdet frivilligt som rådgiver om HIV-Aids hos LGBT foreningen i København, og været bestyrelsesmedlem i FN Malmø afdelingen i et år for sætte fokus på miljø og fattigdom i Afrika.
Harun vil blogge med udgangspunkt i sin hverdag som sygeplejerske, og som tidligere asylansøger, der har været igennem systemet, vil han også skrive indlæg om integration af indvandrere og flytninge.
Idag, tirsdag, var der lys på en intensivafdeling på Rigshospitalet.
Neonatalklinikken er en klinik, der sørger for børn, der er født for tidligt og enten kræver intensiv eller almen behandling og pleje og bliver observeret døgnet rundt af professionelle, så de kan blive sunde og raske.
Nogle bliver udskrevet dagen efter, nogle tre dage efter, nogle er indlagt i flere måneder.
Og på trods af al behandling og pleje mister nogle desværre livet.
Det svære på min arbejdsplads er ikke alene, at vi plejer og behandler de syge børn, der er i afmagt og uden sprog og allerede ved livets begyndelse kæmper om at få lov til at blive borgere her i verden.
Men også forældre, der konstant er grædefærdige og i krise, og som savner at komme hjem og være dem selv og glemme den forfærdelige bimlende lyd fra overvågningsskærmen, der får dem til at hoppe fra sengen hvert anden minut, fordi deres elskede barn sover for dybt og glemmer at trække vejret en gang imellem.
Men Neonatalafdelingen gør sit bedste!
I dag havde jeg med opbakning fra min oversygeplejerske spurgt Johannesgårdens fritidshjem, om de 22 søde børn havde lyst til at komme forbi for at dele håb, glæde og skabe julestemning på vores afdeling. Og det gik!
Ikke kun forældrene, men også mine kollegaer, læger, sygeplejersker, bioanalytikere og afdelingsassistenter blev fyldt op med kærlighed og fik enten smilet tilbage eller gav tårerne frit løb.
Der fremstod et sundhedsvæsen, som både personalet og patienterne var stolte af. Det sker ikke altid, men viser bare, hvor meget en lille times tid og overskud kan gøre af forskel for patienterne og deres pårørende.
Derfor skal nedskæringer stoppes, så der kan skabes tid til disse stunder.
Der er håb. For at sikre, at du, dit barn eller din pårørende også får en god behandling, kæmper vi hver dag for, at lyset ikke slukkes. Og gør det det, så finder vi på alternative løsninger. I dag har 22 børn ikke alene lyst hele vores afdeling, men hele Rigshospitalet op.
___________
Harun Demirtas har i et tidligere blogindlæg sat spørgsmålstegn ved, hvorfor politikere på Christiansborg giver 53 millioner til sig selv, når han og kollegerne skal spare. Det kan du læse her.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.