Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Sygehus: Vi lukker skadestue ved ballade

Fremover skal politiet kunne lukke skadestuen for borgere efter kniv-stikkeri og skyderi.

22. aug. 2012 kl. 00:00 (opdateret kl. 08:21)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
- Vi lukker skadestuen ned i det øjeblik, vi modtager patienter, som er part i en sådan konflikt, siger ledende overlæge Michael Hansen-Nord.
- Vi lukker skadestuen ned i det øjeblik, vi modtager patienter, som er part i en sådan konflikt, siger ledende overlæge Michael Hansen-Nord. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

60-70 personers hærgen på skadestuen i Odense mandag aften får nu direkte konsekvenser for fynboerne, skriver Fyens Stiftstidende

To timer var skadestuen i Odense lukket og låst, fordi de mange mennesker hærgede gennem lokalerne i vrede og frustration over en skudepisode ved eid-festen i Vollsmose.

På en af stuerne lå en 26-årig mand med to skudsår og flere knivstik i benet, mens alle læger, sygeplejersker og bioanalytikere fik besked på at redde sig selv og lade patient være patient.

Rundt om på Fyn blev borgere, der var henvist til skadestuen af vagtlæger, ringet op og fik besked på at køre til Svendborg eller Kolding i stedet for.

- Det er første gang i danmarkshistorien, at et sygehus har været under angreb, siger ledende overlæge på skadestuen Michael Hansen-Nord til avisen.

Og det er ikke sidste gang, skadestuen bliver lukket for patienter, skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi lukker skadestuen ned i det øjeblik, vi modtager patienter, som er part i en sådan konflikt, siger Michael Hansen-Nord.

Han tilføjer, at det er politiet, der træffer beslutningen, om skadestuen skal lukkes eller ej.

Carsten Hansen (S), der som boligminister har ghettoindsatsen som sit ministerområde, er oprørt over, at en skudepisode i Vollsmose kan føre til angreb på skadestuen.

- Det er udansk. Det er et fuldstændig uacceptabelt angreb på noget af det allermest danske - vores frie og lige adgang til sygehusvæsenet. Jeg forstår godt, at personalet føler sig utrygt, men det er helt urimeligt, at det er blevet nødvendigt at lukke skadestuen, siger han.

Den politiske chef for OUH's skadestue, regionsformand Carl Holst (V), er opmærksom på, at der skal være balance mellem tryghed for personale og hensyn til borgere, der behøver hjælp.

- Det er fint og godt at lukke skadestuen, hvis det kan gøres, så vi ikke ødelægger det for syddanskere, der skal på skadestue.

- Men jeg tror ikke, vi kan holde til at have et system, hvor vi sætter en seddel på døren, hvor der står "lukket på grund af skudoffer". Det er ikke et sundhedsvæsen, jeg ønsker, siger Carl Holst til Fyens Stiftstidende.

Læs også: Dådyr stanger toårig til blods i Vejle

Læs også: Påske-arbejdet i haven ender i indlæggelse

Læs også: Løkke revser regeringen for sygehus-vold

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites