Sygedagpenge kan være i fare: Lovens rettesnor er tyndslidt
Danskere bliver ikke altid behandlet ens efter loven, for reglerne bliver fortolket forskelligt fra egn til egn. Sådan lyder advarslen fra 3F, FOA og socialrådgiverforeningen.
- Det kunne være rart med principafgørelser, der på nogle punkter giver retssikkerhed. Jeg synes ikke, at man burde kunne træffe afgørelser, hvor folk slet ikke har noget forsørgelsesgrundlag overhovedet, mener næstformand i FOA Mona Striib.
- Det kunne være rart med principafgørelser, der på nogle punkter giver retssikkerhed. Jeg synes ikke, at man burde kunne træffe afgørelser, hvor folk slet ikke har noget forsørgelsesgrundlag overhovedet, mener næstformand i FOA Mona Striib. Foto: Iris/arkiv


Der går længere og længere tid imellem, at Ankestyrelsen præciserer, hvordan reglerne for at få sygedagpenge, førtidspension eller barnet tvangsfjernet skal forstås. Og det vækker bekymring hos fagforbund og eksperter, skriver Ugebrevet A4.

I 2009 og 2010 udsendte Ankestyrelsen hvert år omkring 260 principafgørelser, som kommuner og andre offentlige myndigheder skal rette sig efter. Siden er tallet dalet år for år. Sidste år præciserede Ankestyrelsen kun 91 gange, hvordan loven skal forstås.

Og faldet fortsætter.I første halvdel af i år har styrelsen udsendt 34 principafgørelser. Det viser en analyse Ugebrevet A4 har foretaget af Ankestyrelsens database med principafgørelser.

"Bekymrende"

3F er foruroliget over de få principafgørelser. For er lovens rettesnor flosset, bliver fortolkningen rundt om i landet mere forskellig.

- Det er bekymrende. Når der er færre principafgørelser, kan der være større muligheder for fejlskøn, siger Ellen Lykkegård, socialpolitisk ansvarlig i 3F, til Ugebrevet A4.

FOA oplever, at få principafgørelser kan føre til, at nogle kommuner tolker regler for stramt. Resultatet kan være, at folk mister sygedagpenge uden at have en anden indtægt.

- Det kunne være rart med principafgørelser, der på nogle punkter giver retssikkerhed. Jeg synes ikke, at man burde kunne træffe afgørelser, hvor folk slet ikke har noget forsørgelsesgrundlag overhovedet, mener næstformand i FOA Mona Striib.

Det er ikke optimalt, at antallet af principafgørelser er faldet kraftigt, erkender Ankestyrelsen. Forklaringen er blandt andet, at styrelsen har brugt kræfterne andre steder. Blandt andet har styrelsen haft kraftigt fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Kan have kostet

Det har været de samme medarbejdere, der skulle komme igennem sagspuklen i klagesager, som skulle sørge for at oprette principafgørelser, hvis de stødte på principielle sager.

- Det er lykkedes at reducere sagsbehandlingstiden i klagesager meget stærkt. Men jeg vil ikke afvise, at det har kostet på principafgørelserne. Omvendt mener jeg ikke, vi skylder nogen noget, siger vicestyrelseschef Jan Henriksen til Ugebrevet A4.

Socialrådgiverforeningen er bekymret for, at Ankestyrelsen er overbebyrdet og derfor ikke kan løfte opgaverne med at vejlede om lovgivningen godt nok.

- Ankestyrelsen er voldsomt presset, og det er et problem for retssikkerheden, mener Majbrit Berlau, formand for socialrådgiverne.

Hun understreger, at der til stadighed er behov for principafgørelser, for dele af lovgivningen bygger på skøn. Når det kommer til førtidspension, sygedagpenge og overgangen til kontanthjælp, er det mange gange op til sagsbehandleren at skønne, hvordan en sag skal afgøres.

Ikke altid soleklar

Også på service- og handicapområdet er det ikke klart defineret i lovgivningen, hvor niveauet skal ligge. Mangler der principafgørelser, er det usikkert for borgerne.

Den tidligere regering fik ry for at gå reform-amok og vedtog blandt andet store nye reformer inden for sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension, revalidering og fleksjob. Netop efter mange reformer opstår der efterfølgende et behov for, at Ankestyrelsen præciserer reglerne, mener Bettina Post, chefkonsulent på professionshøjskolen Metropol i København.

- Det er indiskutabelt, at de mange nye regler forvirrer medarbejderne. Hvad er meningen med dem? Hvad skal man konkret gøre? Lovgivningen er ikke altid soleklar. Er der ingen fælles retningslinjer, betyder det, at den enkelte sagsbehandler famler lidt mere. Det bliver så til en lokal sag, hvordan man tolker lovgivningen. Sagsbehandlere går til deres lokale ledere og spørger, hvad de skal gøre. Risikoen er, at de finder deres egen praksis, der er isoleret fra, hvad resten af landet gør, siger Bettina Post til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.