Tidligere blev de svageste ledige sorteret fra og havnede på førtidspension. Nu strander de på kontanthjælp, og bliver kun i begrænset omfang hjulpet videre til at varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det fremgår i grove træk af en evaluering, som konsulenthuset Mploy har foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

I et fælles udspil opfordrer hovedforbundene LO og FTF regeringens ekspertudvalg til at undersøge, hvordan kommunerne kan blive bedre til at bruge de såkaldte 'ressourceforløb.'

”I dag parkeres en stor gruppe af syge og arbejdsløse, der ikke har ret til førtidspension, sygedagpenge eller dagpenge, på kontanthjælp eller lignende ydelser i stedet for at få den nødvendige hjælp. Der er derfor brug for at undersøge, om dette skyldes implementering, eller om der er behov ændringer i lovgivningen. Som det er nu, er det ikke godt nok,” siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Læs også:

Patientforening: Diabetikere parkeres på kontanthjælp

Job til alle

Regeringen har gennemført omfattende reformer af kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension og fleksjob, og arbejder nu på en reform af hele systemet for arbejdsløse.

Tirsdag indledte regeringens ekspertudvalg under ledelse af Carsten Koch arbejdet med den del af reformudspillet, der skal hjælpe kontanthjælpsmodtagere i job.

LO og FTF er enige i, at målet er at sikre varig beskæftigelse for arbejdsmarkedets svageste.

”Vores mål er et job til alle. Det er dog ikke alle, som lige nu og her kan varetage et job på grund af for eksempel sociale, helbredsmæssige eller faglige problemer. Denne gruppe skal have en ekstra hånd. Selvom vejen skal tages i mindre skridt, er målet stadig en varig tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Læs også:

Ny viden: Sukkersyge har smadret arbejdslivet for tusinder

Flere svage ledige

Omkring 170.000 danskere på kontanthjælp eller lignende ydelser (uddannelsesydelse eller ledighedsydelse). Og i januar viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at antallet af svage ledige på kontanthjælp er stigende.

Ifølge Ejner K. Holst fra LO er det afgørende, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes potentiale og ressourcer.

"Alt andet er da helt hen i vejret. Jeg er derfor meget optaget af, at Carsten Koch-udvalget har dette afsæt for deres anbefalinger,” siger han.

Mploy har undersøgt, hvor langt kommunerne er nået med at indføre de nye regler for førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft 1. januar 2013.

Evalueringen viser, at få kontanthjælpsmodtagere i løbet af 2013 fik en sammenhængende indsats - et såkaldt 'ressourceforløb'.

Samme konklusion nåede Kommunernes Landsforening i en rapport fra december 2013.

Kommuner sidder på pengene

Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, finder det stærkt bekymrende.

Læs også:

87-årige Hedvig: Det er så svært at få hjælp

"Der er tale om en gruppe mennesker, som har omfattende sociale, sundhedsmæssige og psykiatriske problemer, og som før i tiden blev tilkendt førtidspension," siger hun.

Ifølge Majbrit Berlau er problemet blandt andet, at de lovgivningsmæssige kriterier for at få tilkendt et ressourceforløb er for smalle.

"Og så koster det jo også penge. Og det er altså meget få kommuner, som har prioriteret at have en ordentlig økonomi til at prioritere ressourceforløb," siger hun.

Ofte kniber det også med kvaliteten i de ressourceforløb, som bliver iværksat. Ifølge Mploy-rapporten er det kun hver fjerde ressourceforløb, som fokuserer på den lediges udviklingspotentiale.

Det er ikke godt nok, mener Bente Sorgerfrey fra FTF:

”Det er netop formålet med reformen at have fokus på den lediges udviklingspotentiale i retning af arbejde eller uddannelse. Men det har kommunerne ikke tiltrækkelig fokus på.”

Læs også:

Joan: Jeg hader bare min sygdom