Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Syge lyver sig raske og siger nej til 16.000

Syge ofrer deres sygedagpenge for at slippe for kommunen.

19. juni 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
”Jeg har mødt mange, der vælger at raskmelde sig, selvom de stadig er 
syge, for at komme ud af systemet. Det er paradoksalt,” siger Elisa Schrøder-Jakobsen, der er privat socialrådgiver.
”Jeg har mødt mange, der vælger at raskmelde sig, selvom de stadig er syge, for at komme ud af systemet. Det er paradoksalt,” siger Elisa Schrøder-Jakobsen, der er privat socialrådgiver. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Nej tak, jeg vil ikke have 16.000 kroner om måneden. Jeg vil bare have fred.

Sådan tænker mange sygemeldte danskere. De melder sig raske overfor kommunen, selvom de stadig er syge. Det sker for at slippe for det pres, som kommunens indsats overfor sygemeldte opleves som.

Det fortæller flere eksperter med tæt kontakt til sygemeldte danskere.

”Jeg har oplevet flere, der har valgt at melde sig ud af systemet, selvom de stadig var syge," siger journalist Ulla Nygaard, der i forbindelse med sin nye bog 'På sygedagpenge' har interviewet over 20 modtagere af sygedagpenge.

"De gør det for at slippe for at skulle leve op til alle kravene og mulig dårlig behandling fra kommunen,” fortæller hun.

Vil være herre i eget hus

Elisa Schrøder-Jakobsen, der som privat socialrådgiver har rådgivet et stort antal personer på sygedagpenge, bekræfter tendensen:

”Jeg har mødt mange, der vælger at raskmelde sig, selvom de stadig er syge, for at komme ud af systemet. Det er paradoksalt,” siger hun.

Det er hendes erfaring, at sygemeldte især kan opleve det som stressende at være i arbejdsprøvning og til vurdering hos kommunen.

Når man er på sygedagpenge, skal man til regelmæssige samtaler med kommunen, ligesom man kan blive sendt i forskellige former for arbejdsprøvning og aktivering.

”Derfor er der nogen, der vælger det fra. De vil gerne ud af en situation, hvor andre sætter dagsordenen og træffer vigtige beslutninger, og ind i en situation hvor de selv styrer det,” siger hun.

'Jeg var stadig syg'

En af de personer, der har valgt den overraskende vej, er 53-årige Lykke Zina Olsen.

Hun meldte sig rask, selvom hun var alvorligt syg, fordi hun havde brug for fred fra kommunen. Det betød samtidig et farvel til de 16.000 om måneden, som er satsen for sygedagpenge.

”Hverken fysisk eller psykisk var jeg ovenpå, og jeg var ikke i stand til at passe mit arbejde ordentligt. Men jeg havde brug for, at de skulle lade mig være i fred,” siger hun.

For Lykke Zina Olsen var det især udsigten til at skulle i aktivering, der skræmte.

KL: Det kender vi ikke til

I Kommunernes Landsforening kan man ikke genkende fænomenet.

”Det har vi ikke hørt om før. Vi ser det ikke som en generel tendens,” siger specialkonsulent Mette Schwebs.

Hvad angår kommunernes indsats overfor sygemeldte, siger hun:

”Kommunerne lever op til den lovgivning om en aktiv indsats, som politikerne har vedtaget. Vi hører, at folk er glade for den aktive indsats.”

Sådan bliver man overladt til sig selv

Når syge personer lyver sig raske for at slippe for at leve op til forskellige krav, kan det ske på flere måder.

Hvis man er selvstændig, som det er tilfældet for Lykke Zina Olsen, siger man til kommunen, at man genoptager arbejdet i sin virksomhed. Så stopper kommunen udbetalingen af sygedagpengene, og man bliver overladt til sig selv.

Er man derimod syg som arbejdsløs, skal man raskmelde sig overfor a-kassen. Det kræver, at man kan overbevise a-kassen om, at man ”står til rådighed” for arbejdsmarkedet, som det kaldes. Så må man bare håbe, at der ikke dukker et nyt job op, før man egentlig er blevet rask.

For folk, der er i arbejde, når de vil lyve sig raske overfor kommunen, er det endnu mere kompliceret. Én mulighed er at melde sig rask og så bruge af sin opsparede ferie på arbejdspladsen, for at man først behøver at vende tilbage, når man reelt er rask.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
19.06-2012 | 08:07 af Kurt Heinrich Frandsen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
19.06-2012 | 09:27 af Karin Præsius
Det er jeg helt enig med dig i, Kurt Heinrich Frandsen! - Det er ufatteligt, hvor omfattende den ydmygende og mistænkeliggørende behandling overfor syge medborgere er i HELE systemet! Jeg synes, det er et ynkeligt menneskesyn at tro, man kan hjælpe andre på baggrund af mistro - men måske har du ret i, at det er "Tyv tror hver mand stjæler"...
Mvh KP
 
19.06-2012 | 16:14 af kent wieczorek
Yep og de er gode til sådan en behandling af egne borgere,og ellers kommer kommunerens Landsforening og fortæller Medierne,at alle "regler er blevet fulgt" men hvad det er for regler de har fulgt fortæller de intet om,med henvisning til tavsheds pligten,( tag den siger jeg bare),..mvh
 
19.06-2012 | 08:20 af Kurt Heinrich Frandsen
"”Det har vi ikke hørt om før.
Vi ser det ikke som en generel tendens,”
siger specialkonsulent Mette Schwebs."

Når I ikke har hørt det, skyldes det nok,
at folk føler sig mistænkeliggjorte, dvs.
behandlet som nogle, der har en oplagt
interesse i (samt kunne finde på) at lyve sig
syge eller mere syge, end de er, og hvem
orker at forklare sig over for mennesker,
der har den holdning, og som for en stor dels
vedkommende også mangler empati etc.

Det er jo en udbredt holdning blandt især
højrefløjsere, at især underdanmark ikke
gider at bidrage til samfundet og for vel
de flestes vedkommende er en art nassere
og socialbedragere (jf. begreber som unge-
og ældrebyrden, overførselsmodtagerne, de
mange som er på passiv forsørgelse osv.).

Men tyv tror jo, hver man stjæler,
som man siger!

Hvad fanden er i øvrigt en specialkonsulent?
Er det sådan en aktør (slavepisker) fra det
private erhvervsliv, eller en som har forbindelse
til folk, der lever fedt af at lave aktiveringskurser,
der intet er værd for andre end dem, der scorer
kassen på dem?
 
 
19.06-2012 | 14:53 af Christian JAKOBSEN
Det er den syge tendens i samfundet, som snøvleMargrethe d. 3 har opfundet. Der er ingen syge, men kun nogle, der foregiver. Og så kan vi jo lige så godt tvinge dem på arbejde, så vi kan holde den tårnhøje ledighed.

Det er direkte sygt. Hvis man er syg er man syg og skal pleje sig selv for at blive hurtigst muligt rask. Man er trods alt også syg i sin fritid.

Og jeg tror ikke, at der pjækkes meget.

Lad os få et valg hurtigst muligt, så Helle, SnøvleMargrethe d. 3 og Villy kan få mere fritid. Ingen vil savne dem!

Christian Jakobsen
 
19.06-2012 | 16:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.06-2012 | 21:27 af Julean Jens Michlas Nielsen
I Kommunernes Landsforening kan man ikke genkende fænomenet.

”Det har vi ikke hørt om før. Vi ser det ikke som en generel tendens,” siger specialkonsulent Mette Schwebs.

LØGN!
 
 
19.06-2012 | 21:44 af Andersen Peter
Det er vel også muligt at høre noget, før det går hen og bliver en generel tendens
 
21.06-2012 | 01:36 af Louise S
KL LYVER!!!! så det står efter dem, jeg VED de er oplyst om problemet, det er også ren og skær løgn at folk er glade for aktiveringen, men måske de kunne tænke sig at blive sendt i aktivering næste gang de har lungebetændelse, for det er folk jo glade for *brrra*

En anden ting er så at man bestemt ikke behøver melde sig rask ved a-kassen, for at komme ud af det kommunale system, jeg har i hvert fald aldrig raskmeldt mig, men har absolut INTET hørt fra kommunen eller andre for den sags skyld det sidste 1½ år.

Kommunerne er nemlig IKKE! forpligtede til at følge op på sagerne hvis de ikke gider, og de gider de som oftest ikke hvis borgerne ikke koster dem en klejn, men kommer til de hvis kommunen begynder at afklare borgerens arbejdsevne, det er nemlig DYRT!

Både KL OG politikere VED der ryger en masse mennesker i gennem (og ikke får en klejn nogle steder fra) hvert evig eneste år, de siger selv omkring 700, men undersøgelser viser at tallet er LANGT højere (de undersøgelser vil de bare ikke høre på) de siger selv at det KUN er et års tid folk er ude i gennemsnit, men så kan det undre at jeg kender til flere sager hvor der bestemt ikke KUN er tale om et års tid, og jeg VED at for eget vedkommende bliver det mange mange år endnu (med mindre det fra politisk hånd bliver besluttet at kommunerne SKAL følge op på alle sager og få dem afsluttet, eller videresendt inden for en bestemt årrække, meeen mod dog politikerene vil det??) jeg gider nemlig ikke være mere syg, ikke for min egen skyld, men for mine ungers skyld.

Og det der KUN år, 3 måneder er nok til folk mister ALT, ikke mange får lov at strække en konkurs mere end 6-9 måneder, så at sige KUN et år, føj for H...

Folk bliver ikke raske af systemet, tanken bag måden det fungere på er ganske glimrende, at det er ARBEJDSEVNEN der afgør hvilken hylde man hører til på, og ikke diagnose, men det fungere bare ikke som det kører kommunerne BETALER overpris for "uvildige" lægeundersøgelser, lægerne vil selv sagt gerne have de penge så de laver rapporter de tror kommunerne bliver glade for, for er kommunens tegnebog glad vil kommunen sende flere borgere, flere borgere er flere penge.
Kommunerne BETALER lægekonsulenter (som er FRITAGET fra lægeløftet) for at vurdere de lægelige oplysninger der er i borgerenes sager, lægekonsulenterne vil naturligt nok gerne beholde den fede løn check, så de vurdere som vinden blæser og kommunekassen har råd til.

Problemet er at kommunerne er i lommerne på de læger hvis udtalelser vejer tungest, de udtalelser der kommer fra de læger man har været ved og fået en grundig udredning og behandling hos, tja de vejer ikke særlig tungt.
Samtidig skal lægerne skrive på en meget bestemt måde, ellers gavner det IKKE borgerenes sag, lægerne må bla ikke udtale sig om, om de ikke kan se borgeren på det ordinære arbejdsmarked, det må de IKKE! uanset hvor åbenlyst det er for lægen at det aldrig kommer til at ske.
Står lægen med en borger som vil blive mere sy af fx en arbejdsprøvning skal der bruges et bestemt ord, det er IKKE! nok at skrive på dansk at borgerens tilstand vil forværres og at det vil få fatale følger for borgerens helbred, er det den type tekst der kommer fra lægerne sendes borgeren i arbejdsprøvning (og der ER set eksempler på dødsfald på den konto)

KL siger at folk får en god sagsbehandling, ja flot så IGEN har ulven passet får, for ikke så længe siden blev nogle kritikpunkter i sagsbehandlingerne undersøgt, der stod i rapporten (lavet af KL, altså undersøgelse af deres egne medlemmer flot så) at det var et problem, men da man så kom til konklusionen, var det pludselig ikke et problem mere?? Ikke nok med det, når en borger klager over sagsbehandlingen er øverste klageinstans borgmesteren, altså chefen for den man klager over, samtidig er det nedfældet ved lov at det er kommunalbestyrelsens opgave at tingene fungere som de skal, dvs borgmesteren har INGEN interesse i at indrømme at tingene ikke er som de skal være, for det betyder jo at han/hun ikke gør sit job.... også den problemstilling VED jeg at KL kender til, men efter som at de jo lige som borgmestrene IKKE har lyst til at indrømme at de ikke har styr over deres kommuner, ja så vil de selv sagt heller ikke vedkende sig at der er alvorlige problemer, det giver jo sig selv, hvem vil være ved at de ikke udfører deres arbejde, de risikere jo selv at havne på den anden side af skrivebordet og blive udsat for den tortur de dækker over.>

Jeg selv er et af de HELT galle eksempler, jeg fik gr en 40 timers arbejdsuge uden andre problemer overhovedet, jeg fik dårlige knæ, kom ind i systemet og nu 12 år senere, kan jeg ikke en gang køre med reklamer 2 gange om ugen, min psyke er ødelagt i atomer, jeg fik angst og socialangst, jeg fik nøje (ganske alvorligt jeg følte mig forfulgt, kiggede mig alt tid over skuldrene og så jeg en bil jeg ikke kendte gik jeg i panik) Jeg havde masere af tegn på begyndende PTSD, noget man før hen mente kun hørte krigsveteraner til, i dag er det en almen kendt diagnose der efter år i det syge system, proppes på syge mennesker, selv syge som før systemet ikke fejlede en DYT psykisk.

Nok har jeg fået mit at slås med, af systemet, men siden jeg røg på porten har jeg også fået det meget bedre end jeg havde det, angsten er næsten væk, lige som den socialeangst er kraftigt mindsket, og nøja'en har jeg ikke mærket noget til i flere måneder, jeg bliver ALDRIG rask heller ikke psykisk, efter den omgang, men jeg har også lovet mig selv at jeg aldrig i mit liv vil tilbage, for jeg har været så tude heldig at jeg har fået det bedre end en hver læge ture håbe på jeg ville, næste gang er det ikke sikkert at jeg er så heldig, og jeg har mit liv for kært til at ville ture lege med det på den måde igen.
Det kan for mit vedkommende betyde at jeg ender på gaden, men om så jeg skal flytte ind i en skraldespand der er i brug, vil jeg stadig føle mig mere værd end jeg gjorde mens jeg var i systemet, ALDRIG mere.
 
21.06-2012 | 01:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.06-2012 | 02:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.06-2012 | 03:12 af Louise S
Du læser tydeligvis ikke hvad jeg skriver, de problemer opstod PGA systemet, og er næsten forsvundet efter systemet.

At du så glemmer at læse at jeg IKKE får en krone nogle steder fra, og derved heller ikke kan finde penge værgen til at drøne til en psykolog/psykiater eller proppe mig med piller, jeg ikke har behov for i det daglige, er lidt synd, og nej det er ikke gratis, jeg har lige 60 km til nærmeste, og det vil skulle foregå med offentlig transport.

GLEMT!!! mig, ja ja sådan kan man også formulere det hvis man vil være godtroende, det er så bare mærkeligt at ca 1500 mennesker landet over "glemmes" på års basis, og super morsomt er det at de der "glemmes" ikke koster systemet så meget som en krone lige så længe de er "glemt"

Men okay, tro du hvad du vil, men bliv ikke overrasket hvis du en dag står og har brug for det sikkerhedsnet som er langt mere hullet end nogen politiker tør sige højt at det faktisk er.

Jeg ved godt det er svært at tro på at det er SÅ pil råddent som det er, før man selv udsættes for det, jeg troede også på sikkerhedsnettet en gang, havde jeg ikke troet på det havde jeg s q været så DUM at stoppet min udd et ½ år før mit svendebrev, for at undgå at smadre mine knæ, så havde jeg da holdt ud i de 6 måneder, og fortsat med en videregående udd mine knæ kunne holde til, til trods for lægernes advarsler.

Men når lægerne advare om at man fortsætter og holder på at 6 måneder vil beskadige ens knæ så meget at de tvivler på at man så ville kunne varetage et job, så følger man da deres råd, at jeg så gik fra asken til ilden kunne jeg ikke vide, jeg troede ikke på de historier jeg hørte, for naturligvis behandler systemet folk med værdighed, lytter og følger lægernes råd og anbefalinger uanset hvordan de er formuleret.... men jeg blev klogere gjorde jeg, og jeg lover dig det er KUN blevet værre siden da.

Ikke nok med det har jeg lægernes ord for at det ER systemet der har gjort mig SÅ uarbejdsdygtig, psykiaterne er alle som en enige om at jeg kun vil blive mere og mere syg af det og at det bedste for mig er at blive langt væk fra det, de vil godt kunne dope mig med piller til uigenkendelighed på endnu en tur i gennem systemet, men hvorfor skulle de dog det når medicinering IKKE forbedre min tilstand, det vil MÅSKE kunne bære mig i gennem systemet, med de omkostninger det så ville få, psykiatriske og min egen læge tør ikke, for de ved godt hvem der skal samle mig op bag efter, samtidig med at de, nu hvor jeg har ro, ikke kan se hvad pokker jeg skal proppes med piller for, for pillerne vil ikke fjerne de traumer systemnet har givet mig, de vil ikke give mig noget brugbart, og når nu jeg samtidig med selv har det ganske glimrende som jeg har det, hvorfor så stoppe mig med piller fulde af bivirkninger, når det er den eneste virkning jeg får, jeg får ingen forbedring af dem.

Og tror du mig ikke er du velkommen til at spørge min mand og mine børn om hvad de syntes om de par måneder jeg åd stadset fast, min tøs på den gang 4 år sagde "mor vil du ikke godt lade være med at tage de piller, du er slet ikke min mor mere" og gæt en der stoppede OMGÅENDE, anden omgang piller, var det knægten der stoppede "mig" for hvorfor var jeg holdt op med at smile og lave sjov, og hvorfor skældte jeg hele tiden ud og aldrig gad noget?? det var jo ret nemt at svare på, især fordi jeg meget hurtigt fik mit gode glade gamle humor fyldte liv tilbage, hvor jeg og andre kunne genkende mig igen.

Nok har systemet kostet mig dyrt, og det var meget tæt på at koste mig livet (flere gange) men aldrig aldrig mere om jeg vil have det så dårligt om jeg får noget at skulle have sagt, jeg vil have lov til at bevare det der er tilbage, mit gode glade liv, hvor jeg kan smile og havde det godt med mig selv og andre, nøjagtigt som jeg har det.

Det ville have været feder hvis jeg kunne arbejde, det er da naturligvis sjovere hvis man har råd til gaver når ungerne fylder år og til jul og har så man kan spare sammen til hvis køleskabet går i stykker, har råd til at købe nyt tøj osv osv, men sådan er det bare ikke for os, og sådan bliver det aldrig, min arbejdsevne er knust til atomer, hvilket går ud over mine unger, men til gengæld har de noget de færreste børn har i dag... vi afsætter ikke tid til kvalitetstid det behøver vi ikke (og den tanke NYDER! jeg)

Jeg kommer sådan til at tænke på, hvor mange kender du med socialangst der stiller sig op på en scene og spiller dilettant?? det kan man ikke hvis man er tungt ramt, mens jeg var i systemet kunne jeg IKKE, det kan jeg sagtens nu, jeg har svære ved at lære mine repliker end selv vores alderspræsident på den anden side af 70 (klart det er en naturlig bivirkning af alt for lang tids pres og stres at få dårlig hukommelse) men det ændrer ikke på pointen jeg gør det og jeg elsker det.... ændrer ikke på at du tilsyneladende har misset at jeg var EKSTREM dårlig i systemet, og nu ude af systemet har det bedre end de forgangene 10 år (ud af 12) i systemet, at systemet gør folk syge.
 
21.06-2012 | 10:49 af kent wieczorek
yep Louise jeg er fuldstændig af din udlægning af kommuner og regioner samt og ikke mindst KOMMUNERNES LANDS FORENING,hele lortet skulle nedlægges hurtigst muligt for at kunne redde resterne af de gode gamle Amter,men det er kun håbet vi har tilbage efter Lars løkkes Rasmussens og hans forligs partier såkaldte store visioner som ikke kunne holde vand,nogen steder i samfundet andet end et korupt system som de kalder stor drift til billiger indkøb,men det er bare ikke blevet billiger tvært imod...mvh
 
21.06-2012 | 10:51 af kent wieczorek
uupsss glent at skriv ( FULDSTÆNDIG ENIG AF DIN UDLÆGNING) sorry det var en større taste fejl,blev revet lidt med,af dine gode argumenter..mvh
 
21.06-2012 | 11:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.06-2012 | 13:12 af Louise S
Efter som at jeg aldrig har været i a-kasse er det ligesom nemt nok, men alle andre behøver nu heller ikke melde sig ledige der for at ryge ud af systemt.
Ja det er alvorligt at folk kan få det så dårligt af et system som burde være der for at hjælpe, det har du ganske ret i, dog som jeg startede med at skrive er jeg en af de helt slemme eksempler, de fleste kæmper en kamp for at blive afklaret af systemet, det gør jeg sjovt nok ikke.

Hvad er der selvmodsigende i at holde sig fra systemet om så det betyder at jeg må bo under den åbne himmel?? det er netop ikke selvmodsigende, det vil det være at sige at hov nu er jeg uden tag over hovedet nå så kan jeg pludselig godt tåle systemet.

Jeg kan måske godt komme ind i systemet, men det alene vil være en kamp, og det vil stadig ikke ændre på at jeg ikke vil få en krone, (og vil der med IKKE give os råd til fx at lade ungerne gå til fodbold) og det vil stadig ikke ændre på at jeg vil gå ned psykisk, det vil stadig ikke ændre på at lægerne er enige om at systemet er et meget meget dårligt sted for mig at være.
Noget lidt andet er så at man altså sagtens kan holde ferie uden det behøver koste mere end at være hjemme, nej der er IKKE råd til at sige som de fleste: "sikke en dejlig ferie vi så slet ikke ungerne hele ugen" men sådan en ferie ønsker jeg nu slet ikke, det er ikke derfor jeg har børn, kom vi lever et hverdagsliv hvor vi stort set ikke ser ungerne fordi vi stresser og skal tjene en masse penge til luksus, nu holder vi ferie for fortsat også at slippe for dem (ikke fordi det må folk nu selv om)

Ja jeg er sårbar over for pres, stres og overfølsom over for at der træffes totalt gak beslutninger om mit liv hen over hovedet på mig (lige nøjagtig som syge behandles i det syge system) absolut ingen tvivl om det, og har været så tude heldig at jeg har kunnet få lov at indrette mit liv efter at undgå det, og endnu mere heldigt er det at vi har en omgangskreds som alle som en kan se fornuften i at jeg holder mig ude af systemet, men hey de har så også set den forandring der skete da jeg røg ud.
Vi bor i en meget lille by, og selv mennesker jeg ikke har haft noget med at gøre har været henne for at spørge hvad der er sket, jeg har spurgt hvorfor og svart har været at jeg virkede meget mere glad og udafvendt.

Noget af det jeg var udsat for (og dette er kun en ting ud af RIGTIG mange) var at lægerne på det kraftigste frarådede arbejdsprøvning, og hvis kommunen insisterede var det super vigtigt at de lyttede på hvad jeg havde at sige. De insisterede, og nægtede at lytte, jeg havde et sted på hånden jeg ville kunne takle, og stedet ville gerne tage mig, om end selv samme sted for år tilbage var stoppet med arbejdsprøvninger fordi folk simpelthen var ALT for fysisk syge, at jeg har dårlige knæ (og siden har fået bækkenløsning) var der til at komme over, ud over at stedet kender mig så godt at det ved at jeg ikke bare sådan giver op og ikke er en pyllermås, men ak og ve, kommunen ville ikke høre, det var deres sted eller intet sted. Det resulterede i at jeg besvimede af angst og den læge der deltog til det møde var RASENDE på sagsbehandleren, som lægen sagde havde han nu læst de lægelige dokumenter der lå på mig (som sagsbehandleren SKAL sende til lægen på forhånd men ikke havde gjort) havde lægen gjort alt i hans magt for at det i hvert fald ikke var der jeg kom i arbejdsprøvning, det var så tydeligt at det var helt helt forkert.
Eller hvad med da de truede mig til at takke ja til en udd jeg på ingen måde kan se mig selv i, ikke fordi det er helt sikkert et godt fag, men jeg har ting i min personlighed der gør at det er gak i låget at sætte mig til at arbejde sådanne steder, men inden det eller ingen penge (hvilket er ulovligt, det viste jeg bare ikke den gang)
Eller da lægerne skrev en række skånebehov, så som bla at når jeg blev indkaldt til møde var det vittigt at jeg havde tilpas til til at vænne mig til tanken, og hvad skete der?? jo siden fik jeg 2 dage at løbe på. Eller da min ressoureprofil skulle laves, tro ikke jeg fik lov at læse den i gennem og tor da overhovedet slet ikke at mine rettelser kom der i, så den er smæk fuld af usandheder (akkurat som mine sagsakter er)

Og jeg kan blive ved meget meget længe, og jeg kan bevise det meste af det, det er ikke noget jeg bare siger, jeg har stadig min sag liggende, 12 år på den måde... så skal man godt nok være stærk for ikke at blive gak i låget.

Du skriver der er en vej ud af mørket, for mig VAR vejen at komme ud af systemet, så jeg kunne slippe for de ting jeg ikke kan tåle, så jeg igen kunne få lov til at være herre over mit eget liv, jeg skel bestemt ikke underkende at den første måned ikke var spor morsom, men da den var ovre vendte det på en tallærken. Jeg passer netop på mig selv ved ikke at lade mig udsætte for systemets tortur.

Jeg er med på at det for den raske kan være super svært at tro på at systemet behandler mennesker på den måde, at tingene grænser til torturmetoder og KZ-lejer forhold, det er svært at tro på at det man hele livet har lært ikke nødvendigvis passer (der ER heldigvis gode sager ind i mellem der er bare lidt langt, personligt kender jeg til en ud af, mindst 6 sager hvor jeg personligt kender vedkommende IRL) Man er jo vokset op med at få af vide at vi har et super godt sikkerhedsnet man får tudet ørerne fulde af det fra alle leder og kanter og når man hører noget mange gange nok tror man på det.
Hvad rigtig mange raske ikke ved og bliver OVERRASKEDE over at er, hvis de fx bliver kørt ned af en spritbilist, kan de få sygedagpenge i 52 uger og ikke EN dag mere, uanset om de er raske eller ej, samtidig er sundhedsvæsnet i 99% af sagerne langt over 1 år om at få folk afklaret, en sag tager i gennemsnit 5-7 år, så kan man selv regne ud hvor mange år man skal leve af KHJ.
 
21.10-2012 | 20:01 af l v
Utroligt at de ikke har hørt noget om at man melder sig rask for at blive fri for at blive jagtet rundt i manegen - uden indflydelse på de beslutninger der tages -
JEG har gjort det - og betaler stadig prisen for ikke at kunne få ro til at blive rask - det tager nu engang længere tid at blive rask når man skal passe et fuldtidsarbejde samtidig............ og ud over det ikke har noget liv.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites