Sygdomsramte Ole Thestrup: Jeg vender stærkt tilbage
Skuespilleren har trods hjerteproblemer overskud til at joke på Facebook.
"Det gamle lig køres på værksted for at få foretaget et par ballonudvidelser." Humøret fejler vist ikke noget ...
"Det gamle lig køres på værksted for at få foretaget et par ballonudvidelser." Humøret fejler vist ikke noget ... Polfoto (arkivfoto)


Den 66-årige folkekære skuespiller Ole Thestup måtte i dag kaste håndklædet i ringen og melde sig syg med alvorlige hjerteproblemer.

Med øjeblikkelig virkning har han meldt fra til de kommende forestillinger på Østre Gasværk Teater i København, hvor han spiller Kaptajn de Treville i musicalen De 3 Musketerer. Det oplyser teatret i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Ole Thestrup alvorligt syg - aflyser optræden

Men trods sygdommen har Ole Thestrup energi til at joke med sin egen tilstand på Facebook.

"Som I ser, er det tid til, at det gamle lig køres på værksted for at få foretaget et par ballonudvidelser og en nylakering samt motortrimning," skriver Ole Thestrup i en update på Facebook, hvor han dog beroligende også slår fast:

"Men jeg vender stærkt tilbage."

Hans rolle som Kaptajn de Treville spilles indtil videre af skuespiller Ole Boisen.

Ole Thestrup er kendt fra talrige optrædender på både TV, det store lærred og landets revy-scener.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.