Syg og tyk? Du kan stadig være sund
De sundeste mennesker i en ny undersøgelse er overvægtige og syge. Vi skal tænke sundhed på en ny måde, siger hovedforskeren bag undersøgelsen.
Selvom man er overvægtig, kan man godt være sund, slår et nyt studie fast.
Selvom man er overvægtig, kan man godt være sund, slår et nyt studie fast. Modelfoto: Iris


Din alder og dine sygdomme hænger ikke nødvendigvis sammen med dit niveau af
sundhed og velvære. Et nyt studie kaster et helt nyt lys over aldring og
dødelighed, skriver weforum.org.
 
Forskerne foreslår på baggrund af studiet, at medicinalindustrien fokuserer på de helt forkerte faktorer, når det handler om risikoen for at dø.
 
I stedet for at holde sig til faktorer som hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og højt blodtryk, burde man overveje en mere omfattende model, der tager højde for psykisk velbefindende, sensorisk funktion og mobilitet, påpeger forskerne.
 
 
Studiet er publiceret i tidsskriftet 'Proceedings of the National Academy of Sciences'.
 
- Den nye model, vi foreslår, omklassificerer omkring halvdelen af de mennesker, vi
i dag ser som sunde. Disse har nemlig betydelige svagheder, som påvirker chancerne for, at de kan dø eller blive uarbejdsdygtige inden for fem år, siger professor og hovedforfatter af studiet Martha McClintock ifølge weforum.org.
 
Samtidig klassificerer den nye model nogle mennesker med kroniske sygdomme og overvægt som havende mange styrker og derved en udsigt til et langt liv med arbejdsdygtighed, tilføjer professor og medforfatter af studiet Linda Waite.
 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.