Det kunne blive et rent danskermøde mellem Pierre-Emile Højbjerg og Nicklas Bendtner i Bundesligaen lørdag eftermiddag, men sådan kommer det ikke til at gå.
Augsburgs danske lejesvend fra Bayern München, Pierre-Emile Højbjerg, er blevet syg og er ikke klar til hjemmekampen mod Wolfsburg, oplyser Augsburg på sin hjemmeside.
Om udeholdets dansker, Nicklas Bendtner, får spilletid må vise sig i løbet af kampen.
Bendtner er på bænken fra start i opgøret.
Inden opgøret, der begynder klokken 15.30, ligger Wolfsburg nummer to, mens Augsburg ligger nummer seks i Bundesligaen.
Wolfsburg er otte point efter topholdet Bayern München, der lørdag møder Hannover 96 på udebane.
/ritzau/