Swinger-Ole afslører: Det har kærligheden kostet mig
I går kunne vi i 'Landmand søger kærlighed' se, hvordan Ole og Gitte besluttede at blive et par, men kærligheden har kostet for Ole.
Ole og Gitte fandt lykken i programmet Landmand søger kærlighed.
Ole og Gitte fandt lykken i programmet Landmand søger kærlighed. FOTO: Blu/TV2


Den økologiske landmand Ole fra TV 2-serien 'Landmand søger kærlighed' har på flere punkter gjort sig bemærket i denne sæson.

Han har let til tårer, er ikke bange for at sige "ja tak" til en hyggelig nat med en dejlig kvinde, selvom der er tv på, og så har han åbent erkendt, at han kommer i en swingerklub.

I årets sidste afsnit, som blev sendt torsdag, kunne vi se, hvordan han og Gitte fandt ud af, at det skulle være dem. Men på en betingelse. Ole skulle stoppe med at komme i swingerklubben.

Det lovede Ole, og sådan er det stadig den dag i dag, fortæller han efterfølgende til tv2.dk

- Sådan er det. Man kan ikke få det hele jo. Man må træffe nogle valg sommetider, og det her har fyldt meget i Gittes hoved siden - det er vist ikke nogen hemmelighed.

Har ikke helt opgivet

I det sidste afsnit kaster en forelsket Ole al forsigtighed over bord og fortæller Gitte, at han elsker hende.

Det er store ord, og Gitte blev da også noget overrasket. Hun sagde hva' flere gange og så helt forvirret ud, men det var ikke, fordi hun ikke gengældte følelserne. 

Hun fortæller til tv2.dk, at hun blev enormt glad og helt sikkert elsker Ole.

Men den kærlighed vil hun altså gerne holde for sig selv, og det betyder: ingen swingerklub i hendes og Oles liv.

Ole har forsøgt, om parret kunne se vennerne fra klubben, men det gik ikke så godt:

- Vi har været nede ved et par af dem, og jeg hyggede mig da, men Gitte følte sig ikke godt tilpas. Det dur vist ikke rigtig.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.