Kan 800.000 personer tage fejl af, hvor store chancerne for at vinde i lotto er?
Næppe!
Så de ved allesammen formentlig godt, at der skal mere end almindelig held til for, at tage den kommende fredags kæmpe-pulje i Eurojackpot.
Det er Danske Spil der forventer, at fredagens spil vil trække 800.000 danskere til lotto-maskinerne. Det er i nærheden af tre gange så mange spillere som på en normal uge. Men der lokkes også med nogle enorme puljer.
Alene andenpræmien kan udløse 126 millioner kroner, mens en enkelt dansk vinder af førstepræmien vil skrive sig ind i historiebøgerne, som den heldigste dansker nogensinde i Danske Spils historie.
Her er puljen på intet mindre end 570 millioner kroner.
De 570 millioner kroner er maksimum, så derfor ryger millionerne fra sidste uge over i 2. præmiepuljen, der altså bliver fyldt godt op i denne uge.